Dommerne 11:30
Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand,
Tilleggsressurser
Henviste vers
- 1 Mos 28:20 : 20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
- 1 Sam 1:11 : 11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
- Fork 5:1-2 : 1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa. 2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
- Fork 5:4-5 : 4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke. 5 Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning?
- 4 Mos 30:2-9 : 2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet. 3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund. 4 Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom, 5 og hendes Fader hører hendes Løfte og hendes Forpligtelse, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, og hendes Fader tier dertil, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt). 6 Men dersom hendes Fader gjør det til Intet paa den Dag, som han hører alle hendes Løfter og hendes Forpligtelser, som hun haver forpligtet sig med paa sin Sjæl, da skal det ikke staae (ved Magt); og Herren skal forlade hende det, efterdi hendes Fader haver gjort det til Intet. 7 Men dersom hun er en Mands (Hustru), og hendes Løfter ere paa hende, eller et ubetænksomt Ord (udfalder) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl, 8 og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skulle hendes Løfter staae (ved Magt), og hendes Forpligtelser, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, de skulle staae (ved Magt). 9 Men dersom hendes Mand gjør det til Intet paa den Dag, han hører det, og rygger hendes Løfte, som er paa hende, og det ubetænksomme Ord, (som er udfaldet) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl, da skal Herren forlade hende det. 10 Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende. 11 Men dersom hun lovede det i sin Mands Huus, eller forpligtede sig med en Forpligtelse paa sin Sjæl ved en Ed, 12 og hendes Mand hørte det og taug dertil, (og) gjorde det ikke til Intet, da skulle alle hendes Løfter staae (ved Magt), og al den Forpligtelse, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt). 13 Men dersom hendes Mand aldeles rygger dem paa den Dag, han hører (dem), da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, anlangende hendes Løfter og hendes Sjæls Forpligtelse, ikke staae (ved Magt); hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det. 14 Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed til at ydmyge Sjælen med, det maa hendes Mand stadfæste, og det maa hendes Mand rygge. 15 Og dersom hendes Mand tier aldeles dertil (den ene) Dag efter den anden, da stadfæster han alle hendes Løfter og alle hendes Forpligtelser, som hun haver paa sig; dem stadfæster han, fordi han taug dertil den Dag, han hørte det. 16 Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Dom 11:31-366 vers88%
31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer.
32 Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
33 Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel Keramim, med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.
34 Og Jephthah kom til Mizpa til sit Huus, og see, hans Datter gik ud mod ham med Trommer og med Dands; og hun var den eneste; han havde (ellers) af sig hverken Søn eller Datter.
35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.
- Dom 11:27-293 vers82%
27 Og jeg, jeg har intet syndet imod dig, og du gjør Ondt imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme idag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.
28 Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jephthahs Ord, hvilke han sendte til ham.
29 Og Herrens Aand var over Jephthah, og han drog igjennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han over til Ammons Børn.
- Dom 12:1-44 vers81%
1 Og hver Mand af Ephraim blev sammenkaldt og gik over mod Norden, og de sagde til Jephthah: Hvorfor gik du over til at stride imod Ammons Børn, og kaldte os ikke at gaae med dig? vi ville brænde dit Huus over dig med Ild.
2 Og Jephthah sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en saare (stor) Trætte med Ammons Børn; og jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand.
3 Der jeg saae, at du ikke vilde frelse, da satte jeg mit Liv i min Haand og drog over til Ammons Børn, og Herren gav dem i min Haand; og hvorfor komme I op til mig paa denne Dag at stride imod mig?
4 Og Jephthah samlede alle Mænd i Gilead og stred imod Ephraim, og de Mænd i Gilead sloge Ephraim; thi de Gileaditer, som vare imellem Ephraim og imellem Manasse, sagde: I ere de Undkomne af Ephraim.
- Dom 11:1-1515 vers80%
1 Og Jephthah, den Gileaditer, var vældig til Strid, men han var en Horqvindes Søn, og Gilead havde avlet Jephthah.
2 Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, da udstødte de Jephthah og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Huus, thi du er en anden Qvindes Søn.
3 Da flyede Jephthah fra sine Brødres Ansigt og boede i det Land Tob; og der samlede sig til Jephthah løse Mænd og droge ud med ham.
4 Og det skede efter (nogle) Aar, da strede Ammons Børn mod Israel.
5 Og det skede, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jephthah af det Land Tob.
6 Og de sagde til Jephthah: Kom, saa skal du være vor øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn.
7 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og have udstødt mig af min Faders Huus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel?
8 Og de Ældste af Gilead sagde til Jephthah: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaae med os og stride imod Ammons Børn, og du skal være vort Hoved, (ja) alle deres, som boe i Gilead.
9 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I lade mig komme tilbage for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg, jeg da være eders Hoved?
10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord.
11 Saa gik Jephthah med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste; og Jephthah talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa.
12 Da sendte Jephthah Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad haver jeg med dig (at gjøre), at du kommer til mig at stride imod mit Land?
13 Og Ammons Børns Konge sagde til Jephthahs Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jabok og indtil Jordanen, saa giv mig nu de (Steder) tilbage med Fred.
14 Men Jephthah blev ydermere ved og sendte Bud til Ammons Børns Konge.
15 Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land.
- 74%
2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du aldeles giver dette Folk i min Haand, da vil jeg ødelægge deres Stæder.
- 72%
36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,
- 4 Mos 30:2-32 vers72%
2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
- 72%
1 Men Nahas, den Ammoniter, drog op og leirede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gjør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.
- Dom 11:39-402 vers70%
39 Og det skede, der to Maaneder vare tilende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kjendte ikke Mand, og det blev en Skik i Israel:
40 Israels Døttre skulle gaae fra Aar til Aar til at begræde Jephthahs, den Gileaditers, Datter fire Dage om Aaret.
- 70%
11 Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens Land, saasom han svoer dig og dine Fædre, og givet dig det,
- 69%
7 Og Jephthah dømte Israel sex Aar; og Jephthah, den Gileaditer, døde og blev begraven i (en af) de Stæder udi Gilead.
- 69%
11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
- 69%
8 Thi din Tjener lovede et Løfte, der jeg boede i Gesur i Syrien, og sagde: Dersom Herren fører mig tilbage til Jerusalem, da vil jeg tjene Herren.
- 69%
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
- Dom 10:17-182 vers68%
17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.
18 Og Folket, Fyrsterne i Gilead, sagde, den Ene til den Anden: Hvo er den Mand, som begynder at stride imod Ammons Børn? han skal være Hoved for alle dem, som boe i Gilead.
- 68%
16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,
- 68%
5 paa det (jeg kan) stadfæste den Ed, som jeg svoer eders Fædre, at give dem et Land, som flyder med Melk og Honning, som (det sees) paa denne Dag; og jeg svarede og sagde: Amen! Herre!
- 68%
11 Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
- 68%
16 Og han sagde: Thi der er en (udrakt) Haand paa Herrens Throne; Herrens Strid skal være imod Amalek, fra Slægt til Slægt.
- 68%
11 Og Herren sagde til Israels Børn: Havde ikke (Fjender) af Ægypterne og af de Amoriter, af Ammons Børn og af Philisterne,
- 68%
23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,
- 68%
12 at du skal træde over i Herrens din Guds Pagt og i hans Ed, som Herren din Gud gjør med dig idag;