Dommerne 13:13
Og Herrens Engel sagde til Manoah: For alt det, som jeg haver sagt til Qvinden, skal hun tage sig vare.
Og Herrens Engel sagde til Manoah: For alt det, som jeg haver sagt til Qvinden, skal hun tage sig vare.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Hun skal ikke æde af Noget, som kommer af Vinens Viinstok, og ikke drikke Viin eller stærk Drik, og intet Ureent æde; alt det, som jeg haver budet hende, skal hun holde.
15 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Kjære, lad os opholde dig, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.
16 Men Herrens Engel sagde til Manoah: Dersom du opholder mig, æder jeg (dog) ikke af din Mad, men dersom du vil gjøre et Brændoffer, maa du offre Herren det; thi Manoah vidste ikke, at det var Herrens Engel.
17 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Hvad er dit Navn, at vi kunne ære dig, naar det kommer, som du haver sagt?
18 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvi spørger du dette om mit Navn? thi det er underligt.
19 Da tog Manoah et Bukkekid og Madofferet, og offrede det for Herren paa Klippen; og han gjorde det underligen, men Manoah og hans Hustru saae til.
20 Og det skede, der Luen foer op af Alteret til Himmelen, da foer Herrens Engel op i Luen af Alteret; der Manoah og hans Hustru saae det, da faldt de paa deres Ansigter til Jorden.
21 Og Herrens Engel lod sig ikke ydermere see for Manoah og for hans Hustru; da fornam Manoah, at det var Herrens Engel.
22 Og Manoah sagde til sin Hustru: Vi døe visseligen; thi vi have seet Gud.
23 Men hans Hustru sagde til ham: Om Herren havde havt Lyst til at ihjelslaae os, havde han ikke taget Brændoffer og Madoffer af vor Haand, ei heller ladet os see alt dette, og paa denne Tid ei ladet os høre saadanne Ting.
24 Og Qvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.
2 Og der var en Mand af Zora, af en Daniters Slægt, og hans Navn var Manoah; og hans Hustru var ufrugtsommelig og fødte ikke.
3 Og Herrens Engel aabenbaredes for Qvinden og sagde til hende: See, Kjære, du er ufrugtsommelig og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.
4 Saa Kjære, forvar dig nu, at du ikke drikker Viin eller stærk Drik, og at du ikke æder noget Ureent.
5 Thi see, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og paa hans Hoved skal ikke komme Ragekniv, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv, og han skal begynde at frelse Israel af Philisternes Haand.
6 Da kom Qvinden og sagde til sin Mand, sigende: Der kom en Guds Mand til mig, og hans Udseende var som en Guds Engels Udseende, saare forfærdeligt; og jeg spurgte ham ikke, hvorfra han var, og han kundgjorde mig ikke sit Navn.
7 Men han sagde til mig: See, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Viin eller stærk Drik, og ikke æde noget Ureent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv af indtil sin Dødsdag.
8 Da bad Manoah til Herren og sagde: (Hør) mig, Herre! Kjære, lad den Guds Mand komme atter til os, som du udsendte, at han kan lære os, hvad vi skulle gjøre ved Drengen, som skal fødes.
9 Og Gud hørte Manoahs Røst; og Guds Engel kom atter til Qvinden, og hun sad paa Marken, men hendes Mand Manoah var ikke hos hende.
10 Da hastede Qvinden og løb, og gav sin Mand det tilkjende; og hun sagde til ham: See, den Mand aabenbaredes for mig, der kom til mig hiin Dag.
11 Da stod Manoah op og gik efter sin Hustru, og han kom til Manden og sagde til ham: Er du den Mand, som talede med Qvinden? og han sagde: Jeg (er den).
12 Og Manoah sagde: (Naar) det kommer nu, som du haver sagt, hvad skal Drengens Viis og hans Gjerning være?
40 Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg Alle: Vaager!
13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
12 Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig
56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
34 Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.
17 Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det Gode og det Onde, og Herren din Gud skal være med dig.
18 Og Kongen svarede og sagde til Qvinden: Kjære, dølg ikke for mig det Ord, som jeg vil spørge dig om; og Qvinden sagde: Min Herre Kongen tale dog.
13 Og alt det, som jeg haver sagt til eder, skulle I holde; og I skulle ikke ihukomme andre Guders Navn, det skal ikke høres af din Mund.
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.
20 See, jeg, jeg sender en Engel for dit Ansigt, at bevare dig paa Veien og føre dig til det Sted, som jeg haver beredt.
11 Men dersom hun lovede det i sin Mands Huus, eller forpligtede sig med en Forpligtelse paa sin Sjæl ved en Ed,
17 Og Mændene sagde til hende: Vi ville være uskyldige for denne din Ed, som du kom os til at sværge.
11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
30 Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
12 Derfor, hvo, som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
9 Og Herrens Engel sagde til hende: Gak tilbage til din Frue, og ydmyg dig under hendes Hænder.
22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).
20 Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.
13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
7 Men dersom hun er en Mands (Hustru), og hendes Løfter ere paa hende, eller et ubetænksomt Ord (udfalder) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl,
23 Men seer I eder for; see, jeg haver sagt eder Alt forud.