Dommernes bok 13:7
Men han sagde til mig: See, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Viin eller stærk Drik, og ikke æde noget Ureent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv af indtil sin Dødsdag.
Men han sagde til mig: See, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Viin eller stærk Drik, og ikke æde noget Ureent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv af indtil sin Dødsdag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og der var en Mand af Zora, af en Daniters Slægt, og hans Navn var Manoah; og hans Hustru var ufrugtsommelig og fødte ikke.
3 Og Herrens Engel aabenbaredes for Qvinden og sagde til hende: See, Kjære, du er ufrugtsommelig og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.
4 Saa Kjære, forvar dig nu, at du ikke drikker Viin eller stærk Drik, og at du ikke æder noget Ureent.
5 Thi see, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og paa hans Hoved skal ikke komme Ragekniv, thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv, og han skal begynde at frelse Israel af Philisternes Haand.
6 Da kom Qvinden og sagde til sin Mand, sigende: Der kom en Guds Mand til mig, og hans Udseende var som en Guds Engels Udseende, saare forfærdeligt; og jeg spurgte ham ikke, hvorfra han var, og han kundgjorde mig ikke sit Navn.
8 Da bad Manoah til Herren og sagde: (Hør) mig, Herre! Kjære, lad den Guds Mand komme atter til os, som du udsendte, at han kan lære os, hvad vi skulle gjøre ved Drengen, som skal fødes.
9 Og Gud hørte Manoahs Røst; og Guds Engel kom atter til Qvinden, og hun sad paa Marken, men hendes Mand Manoah var ikke hos hende.
10 Da hastede Qvinden og løb, og gav sin Mand det tilkjende; og hun sagde til ham: See, den Mand aabenbaredes for mig, der kom til mig hiin Dag.
11 Da stod Manoah op og gik efter sin Hustru, og han kom til Manden og sagde til ham: Er du den Mand, som talede med Qvinden? og han sagde: Jeg (er den).
12 Og Manoah sagde: (Naar) det kommer nu, som du haver sagt, hvad skal Drengens Viis og hans Gjerning være?
13 Og Herrens Engel sagde til Manoah: For alt det, som jeg haver sagt til Qvinden, skal hun tage sig vare.
14 Hun skal ikke æde af Noget, som kommer af Vinens Viinstok, og ikke drikke Viin eller stærk Drik, og intet Ureent æde; alt det, som jeg haver budet hende, skal hun holde.
15 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Kjære, lad os opholde dig, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.
16 Men Herrens Engel sagde til Manoah: Dersom du opholder mig, æder jeg (dog) ikke af din Mad, men dersom du vil gjøre et Brændoffer, maa du offre Herren det; thi Manoah vidste ikke, at det var Herrens Engel.
13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar en Mand eller Qvinde lover et synderligt Nasiræers Løfte, at holde sig fraskilt for Herren,
3 da skal en Saadan holde sig fra Viin og stærk Drik, han skal ikke drikke Viineddike eller Eddike af stærk Drik, og han skal ingen Saft drikke af Druer, og han skal hverken æde ferske eller tørre Druer.
4 Alle hans Fraskillelses Dage skal han ikke æde Noget, som gjøres af Vinens Viintræ, hverken Rosinstene eller Huden.
23 Men hans Hustru sagde til ham: Om Herren havde havt Lyst til at ihjelslaae os, havde han ikke taget Brændoffer og Madoffer af vor Haand, ei heller ladet os see alt dette, og paa denne Tid ei ladet os høre saadanne Ting.
24 Og Qvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Qvinde undfanger ved Sæd og føder en Dreng, da skal hun være ureen syv Dage; som i de Dage, hun har sin Svaghed (i sin) Fraskillelse, skal hun være Ureen.
14 Og Eli sagde til hende: Hvorlænge vil du være drukken? bortskaf din Viin fra dig.
15 Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.
34 Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
22 Men Hanna drog ikke op, thi hun sagde til sin Mand: (Jeg vil bie,) indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal sees for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig.
23 Og Elkana, hendes Mand, sagde til hende: Gjør det, som er godt for dine Øine; bliv, indtil du har afvant ham; Herren stadfæste kun sit Ord! Saa blev Qvinden (hjemme) og gav sin Søn at die, indtil hun afvante ham.
24 Og hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Stude og een Epha Meel og en Flaske Viin, og hun førte ham til Herrens Huus i Silo; og Drengen var en (liden) Dreng.
16 Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved (denne) Aarets Tid, skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nei, min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde.
17 Og Qvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den samme bestemte Tid, ved (samme) Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.
9 Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Viin eller stærk Drik, naar I komme til Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle døe; (det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere;
19 Da tog Manoah et Bukkekid og Madofferet, og offrede det for Herren paa Klippen; og han gjorde det underligen, men Manoah og hans Hustru saae til.
20 Og det skede, der Luen foer op af Alteret til Himmelen, da foer Herrens Engel op i Luen af Alteret; der Manoah og hans Hustru saae det, da faldt de paa deres Ansigter til Jorden.
21 Og Herrens Engel lod sig ikke ydermere see for Manoah og for hans Hustru; da fornam Manoah, at det var Herrens Engel.
14 Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: See, en Jomfru er frugtsommelig og føder en Søn, og du skal kalde hans Navn Immanuel.
12 Men I skjenkede Nasiræerne Viin, og gave Befaling over Propheterne, sigende: I skulle ikke spaae.
18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
13 Og denne er den Nasiræers Lov: Paa den Dag, hans Fraskillelses Dage opfyldes, skal han fremføre dette for Forsamlingens Pauluns Dør,
76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
6 Men de sagde: Vi ville ikke drikke Viin; thi Jonadab, Rechabs Søn, vor Fader, haver befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Viin, I eller eders Børn, evindelig.
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
20 Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale, indtil den Dag, at dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
4 Og hun skal blive hjemme i tre Dage og tredive Dage, i hendes Renselses Blod; hun skal ikke røre ved noget Helligt og ikke komme til Helligdommen, førend hendes Renselses Dage ere fuldendte.
3 Og jeg havde nærmet mig til Prophetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn Maher-Schalal, Chasch-Bas.