Lukas 1:20
Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale, indtil den Dag, at dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale, indtil den Dag, at dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
22 Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.
23 Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
24 Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.
12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
34 Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 Thi hos Gud skal ingen Ting være umulig.
38 Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
3 Og Herrens Engel aabenbaredes for Qvinden og sagde til hende: See, Kjære, du er ufrugtsommelig og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
29 Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
30 Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
15 Og der han talede med mig efter disse Ord, (da) vendte jeg mit Ansigt mod Jorden og blev stum.
64 Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65 Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
26 Og jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke (mere) være dem en Mand, som straffer; thi de ere et gjenstridigt Huus.
27 Paa den samme Dag skal din Mund oplades med den, som er undkommen, og du skal tale og ikke ydermere være stum; og du skal være dem til et underligt Tegn, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
40 Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.
41 Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
42 og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
14 Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.
8 Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
20 Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
7 Men han sagde til mig: See, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Viin eller stærk Drik, og ikke æde noget Ureent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra (Moders) Liv af indtil sin Dødsdag.
26 Og det Syn om Aften og Morgen, som er sagt, er Sandhed; men tilluk du Synet, thi (det skal skee) efter mange Dage.
8 Og det skal skee, dersom de ikke ville troe dig eller adlyde (din) Røst ved det første Tegn, da skulle de troe (din) Røst ved det andet Tegn.
22 Og Herrens Haand var over mig om Aftenen, førend den kom, (som var) undkommen, og oplod min Mund, indtil han kom til mig om Morgenen, og min Mund oplodes, og jeg var ikke ydermere stum.
22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
3 Thi der er endnu Syn til den bestemte Tid, og det skal udsige, (hvad der hører) til Enden, og ikke lyve; om han tøver, bi efter ham; thi han skal visseligen komme, han skal ikke blive tilbage.
5 I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.