Dommerne 16:15
Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer).
Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og det skede derefter, at han fik Kjærlighed til en Qvinde ved den Bæk Sorek; og hendes Navn var Dalila.
5 Og Philisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham og see, hvorudi hans store Kraft (bestaaer), og hvormed vi formaae Noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville give dig hver tusinde og hundrede (Sekel) Sølv.
6 Og Dalila sagde til Samson: Kjære, giv mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer), og hvormed du kan bindes, at man kan plage dig.
7 Og Samson sagde til hende: Dersom de bandt mig med syv grønne Bast, som ikke ere blevne tørre, da blev jeg svag og blev som et (andet) Menneske.
8 Da førte Philisternes Fyrster op til hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem.
9 Og hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den finder Ilden, og hans Kraft blev ikke kjendt.
10 Da sagde Dalila til Samson: See, du har bedraget mig og sagt Løgn for mig; Kjære, giv mig nu tilkjende, hvormed du kan bindes.
11 Og han sagde til hende: Dersom de bandt mig fast med nye Reb, med hvilke ikke er gjort nogen Gjerning, da blev jeg svag og blev som et (andet) Menneske.
12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham med dem, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og han sønderrev dem af sine Arme som en Traad.
13 Og Dalila sagde til Samson: Hidindtil haver du bedraget mig og sagt Løgn for mig, giv mig dog tilkjende, hvormed du kan bindes; og han sagde til hende: Dersom du vævede mine syv Hovedlokker om Væverstangen.
14 Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og foer hen med Vævernaglen og med Væverstangen.
12 Da sagde Samson til dem: Kjære, jeg vil fremsætte for eder en mørk Tale; dersom I forklare mig den i disse syv Gjæstebudsdage og finde paa den, da vil jeg give eder tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med.
13 Men kunne I ikke forklare mig den, da skulle I give mig tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med; og de sagde til ham: Fremsæt din mørke Tale, og lad os høre den.
14 Og han sagde til dem: Der udgik Mad af Æderen, og der udgik Sødhed af den Stærke; og de kunde ikke forklare den mørke Tale i tre Dage.
15 Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?
16 Da græd Samsons Hustru over ham og sagde: Du hader mig ikkun og har mig ikke kjær, du har fremsat en mørk Tale for mit Folks Børn og ikke forklaret den for mig; og han sagde til hende: See, jeg haver ikke forklaret den for min Fader og for min Moder, og skulde jeg forklare den for dig?
17 Og hun græd over ham paa den syvende Dag, som de havde Gjæstebud; og det skede paa den syvende Dag, da forklarede han den for hende, thi hun trængte ham; og hun forklarede den mørke Tale for sit Folks Børn.
18 Da sagde Mændene af Staden til ham paa den syvende Dag, for Solen gik ned: Hvad er sødere end Honning, og hvad er stærkere end en Løve? da sagde han til dem: Dersom I ikke havde pløiet med min Kalv, havde I ikke fundet paa min mørke Tale.
16 Men det skede, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden.
17 Og han gav hende sit ganske Hjerte tilkjende og sagde til hende: Der kom ikke Ragekniv paa mit Hoved, thi jeg er en Guds Nasiræer fra min Moders Liv; dersom jeg rages, da viger min Kraft fra mig, og jeg bliver svag og bliver som alle (andre) Mennesker.
18 Der Dalila saae, at han havde givet hende alt sit Hjerte tilkjende, da sendte hun hen og lod kalde Philisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han haver givet mig alt sit Hjerte tilkjende; da kom Philisternes Fyrster op til hende og førte Sølvet op i deres Haand.
19 Og hun lod ham sove paa sine Knæe, og kaldte ad en Mand og lod rage hans syv Hovedlokker af; og hun begyndte at plage ham, da var hans Kraft vegen fra ham.
20 Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.
1 Og Samson gik ned til Thimna og saae en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre.
2 Og han kom op og gav sin Fader og sin Moder tilkjende, og sagde: Jeg haver seet en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre; saa tager mig nu hende til Hustru.
3 Og hans Fader og hans Moder sagde til ham: Er der ingen Qvinde iblandt dine Brødres Døttre og iblandt alt mit Folk, at du gaaer hen at tage en Hustru af de uomskaarne Philister? og Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne, thi hun er den rette for mine Øine.
1 Og det skede (nogle) Dage derefter, udi Hvedehøstens Dage, at Samson besøgte sin Hustru med et Gjedekid, og han sagde: Jeg vil gaae til min Hustru ind i Kammeret, og hendes Fader tilstedede ham ikke at komme ind.
2 Og hendes Fader sagde: Jeg sagde forvist, at du havde visseligen faaet Had til hende, og jeg gav din Selskabsbroder hende; er ikke hendes yngre Søster bedre end hun? Kjære, lad hende være din istedetfor denne.
3 Da sagde Samson til dem: Jeg er denne Gang uskyldig mere end Philisterne, naar jeg gjør Ondt imod dem.
10 Og Judæ Mænd sagde: Hvi ere I dragne op imod os? og de sagde: Vi ere komne op for at binde Samson, for at gjøre ved ham, saasom han haver gjort ved os.
11 Da neddroge tre tusinde Mænd af Juda til Hulen i den Klippe Etham, og de sagde til Samson: Veed du ikke, at Philisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.
12 Og de sagde til ham: Vi ere nedkomne for at binde dig, for at give dig i Philisternes Haand; og Samson sagde til dem: Sværger mig, at I ikke ville falde an paa mig.
7 Og han kom ned og talede med Qvinden, og hun var den rette for Samsons Øine.
6 Da sagde Philisterne: Hvo haver gjort dette? og de sagde: Samson, den Thimniters Svoger, fordi han tog hans Hustru og gav hans Selskabsbroder hende. Da droge Philisterne op og opbrændte hende og hendes Fader med Ild.
7 Men Samson sagde til dem: Ville I saa gjøre? naar jeg har faaet hevnet mig paa eder, da vil jeg derefter holde op.
17 Og hun talede til ham lige de samme Ord og sagde: Den ebraiske Tjener kom til mig, som du haver ført os paa, at gjøre mig tilskamme.
27 Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede.
12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder, krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gjøre i Israel; gjør ikke denne Daarlighed.
13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig.
14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og blev stærkere end hun, og krænkede hende og laae hos hende.
27 Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei.
12 Der Qvinden saae Samuel, da raabte hun med stor Røst, og Qvinden sagde til Saul, sigende: Hvi haver du bedraget mig? thi du er Saul.
3 Og jeg sagde til hende: Bliv mig (til Villie) mange Dage, bedriv ikke Hor, og bliv ikke en (anden) Mands; saa vil jeg ogsaa (bie) efter dig.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:
16 Og hun sagde til ham: Der er ikke Aarsag til dette Onde, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende.
12 Begjærer saare meget af mig til Morgengave og Skjenk, og jeg vil give, eftersom I sige mig; og giver mig Pigen til Hustru.
9 Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?
16 Og Samson sagde: Med en Asenkjæft (har jeg slaget) en Hob, (ja) to Hobe; med en Asenkjæft har jeg slaget tusinde Mænd.