Dommernes bok 3:1
Og disse ere de Hedninger, som Herren lod blive, for ved dem at forsøge Israel, (nemlig) alle dem, som vidste Intet af alle Canaans Krige;
Og disse ere de Hedninger, som Herren lod blive, for ved dem at forsøge Israel, (nemlig) alle dem, som vidste Intet af alle Canaans Krige;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 aleneste at Israels Børns Efterkommere skulde vide (dem), at (de kunde) lære dem (at føre) Krig, aleneste dem, som tilforn Intet vidste af dem:
3 (nemlig) fem Philisters Fyrster, og alle Cananiterne og Zidonierne og Heviterne, som boede ved Libanons Bjerg, fra det Bjerg Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
4 Og de vare, for at forsøge Israel ved dem, at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budet deres Fædre formedelst Mose.
5 Og Israels Børn boede midt iblandt de Cananiter, Hethiter og Amoriter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter.
21 da vil jeg og ikke ydermere fordrive Nogen fra deres Ansigt af Hedningerne, som Josva lod efter, der han døde;
22 at jeg kan forsøge Israel ved dem, om de ville tage vare paa Herrens Vei, at vandre i de Ting, saasom deres Fædre toge vare (derpaa), eller ei.
23 Saa lod Herren disse Hedninger blive, at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvæ Haand.
7 Alt det Folk, som var overblevet af Hethiter og Amoriter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter, de, som ikke vare af Israel,
20 Alt det Folk, som var overblevet af de Amoriter, Hethiter, Pheresiter, Heviter og Jebusiter, de, som ikke vare af Israels Børn,
1 Naar Herren din Gud faaer indført dig i Landet, hvor du skal komme hen, at eie det, og faaer udkastet mange Folk for dig, de Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Cananiter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du,
3 Og I, I have seet alt, hvad Herren, eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stredet for eder.
13 da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra at være for eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Strikke og til en Snare, og til en Svøbe paa eders Sider, og til Braadde i eders Øine, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.
10 Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder, og skal visseligen fordrive for eders Ansigt de Cananiter og Hethiter og Heviter og Pheresiter og Girgasiter og Amoriter og Jebusiter:
9 Thi Herren haver fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og (hvad) eder (er anlangende), har Ingen bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag.
2 Og der vare (endda) tilovers af Israels Børn, som ikke havde deelt deres Arv, syv Stammer.
2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
1 Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem?
28 Og det skede, der Israel blev stærk, da gjorde han Cananiten skatskyldig; men han fordrev ham ikke aldeles.
13 Og det skede, der Israels Børn bleve stærke, da gjorde de Cananiten skatskyldig, men de fordreve ham ikke aldeles.
17 Naar du siger i dit Hjerte: Disse Folk ere mangfoldigere end jeg, hvorledes formaaer jeg at fordrive dem?
3 Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt, men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
8 Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
55 Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øine og til Braadde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I boe udi.
1 Hør, Israel, du gaaer idag over Jordanen, at komme til at indtage Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,
2 et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?
34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
27 Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvorhen Herren skal føre eder.
3 Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.
1 Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig.
20 Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose.
13 Men Israels Børn fordreve ikke de Gesuriter og Maachathiter, men Gesur og Maachath boede iblandt Israel indtil denne Dag.
11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jericho, da strede Mændene af Jericho imod eder, de Amoriter og Pheresiter og Cananiter og Hethiter og Girgasiter og Heviter og Jebusiter; men jeg gav dem i eders Haand.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem.
39 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaae Godt eller Ondt, de skulle komme derind; og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.
6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.
16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
2 Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile.
29 Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.
30 Sebulon fordrev ikke de Indbyggere i Kitron eller de Indbyggere i Nahalol; men Cananiten boede midt iblandt dem, og vare skatskyldige.
29 Naar Herren din Gud faaer udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der, hvor du drager hen at eie dem, og du eier dem og boer i deres Land,
4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra at være for dit Ansigt, da skal du ikke tale i dit Hjerte, sigende: For min Retfærdigheds Skyld haver Herren ført mig ind at eie dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.
1 Naar Herren din Gud haver udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, at du eier dem og boer i deres Stæder og i deres Huse,
13 og at deres Børn, som ikke vide det, skulle høre og lære at frygte Herren eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eie det.
18 Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.
24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.