Dommernes bok 3:23
Da gik Ehud ud igjennem Forgemakket, og han tillukkede Salsdørene bag sig og lukkede (dem i Laas).
Da gik Ehud ud igjennem Forgemakket, og han tillukkede Salsdørene bag sig og lukkede (dem i Laas).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Og der han var udgangen, da kom hans Tjenere ind, og de saae, og see, Salsdørene var lukkede i Laas; og de sagde: Han skjuler visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.
25Og de ventede, indtil de skammede sig, og see, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og see, da var deres Herre falden til Jorden (og) var død.
26Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi de udskaarne Billeder og undkom til Seira.
27Og det skede, der han kom (derhen), da blæste han i Trompeten paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik frem for dem.
15Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste dem en Frelser, Ehud, Geræ Søn, en Benjaminit, en Mand, som var keithaandet; og Israels Børn sendte Eglon, de Moabiters Konge, Skjenk ved hans Haand.
16Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveegget, en Alen langt; og han ombandt det under sine Klæder paa sin høire Hofte.
17Og han førte Skjenken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.
18Og det skede, der han havde fuldendt at fremføre Skjenken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skjenken.
19Men han vendte tilbage fra de udskaarne Billeder, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! da sagde han: Stille! og de gik alle ud fra ham, som stode hos ham.
20Og Ehud kom ind til ham, og han sad i Sommersalen, som han havde, alene, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Thronen.
21Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug.
22Og Heftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.
17Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Kjære, driver denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende.
7Og Mændene forfulgte dem paa Veien til Jordanen indtil Færgestederne, og de lukkede Porten til, efterat de vare udgangne, som forfulgte dem.
33Og han gik ind og lukkede Døren til efter dem begge, og bad til Herren.
1Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.
2Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaae igjennem den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet derigjennem, og den skal være tillukket.
6Da gik Loth ud til dem ad Døren, og lukkede Døren efter sig.
21Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.
23Og der vare tvende Døre for Templet og for Helligdommen.
24Og tvende Døre vare paa (hver af) samme Døre, (ja) tvende Døre, som kunde dreies omkring, tvende for den ene Dør, og tvende Døre for den anden.
7Da blev det Saul tilkjendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, thi han er indelukket, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger.
10Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel.
20Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.
21Da tog Jael, Hebers Hustru, et Søm af Paulunets, og tog en Hammer i sin Haand, og gik ind til ham sagteligen, og slog Sømmet i hans Tinding, at det gik ned i Jorden; — thi han sov hart og var træt —og han døde.
32Og Elisa sad i sit Huus, og de Ældste sadde hos ham; og han sendte en Mand frem for sit Ansigt; (men) førend Budet kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I seet, at denne Morders Søn haver sendt hid at lade borttage mit Hoved? seer til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham (tilbage) med Døren; er ikke hans Herres Fødders Lyd efter ham?
27Og der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset, og gik ud at vandre sin Vei, see, da var Qvinden, hans Medhustru, falden for Døren af Huset, og hendes Hænder (laae) paa Dørtærskelen.
24Og der kom en Aand i mig, og stillede mig paa mine Fødder; og han talede med mig og sagde til mig: Gak, luk dig inde i dit Huus.
6Og den gamle Port færdigede Jojada, Paseahs Søn, og Mesullam, Besodjas Søn; de, de beklædte den og opreiste dens Døre med dens Laase og dens Stænger.
8Døren til det midterste Sidekammer var paa den høire Side paa Huset, og man gik igjennem Vindeltrapper op paa den midterste (Omgang), og fra den midterste paa den tredie.
34og to Døre af Fyrretræ; den ene Dør havde to Sider, som kunde opslaaes, og den anden Dør havde to udskaarne (Sider), som kunde opslaaes.
5Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem.
10Da udrakte Mændene deres Hænder, og toge Loth ind til sig i Huset, og lukkede Døren.
1Og Israels Børn bleve ved at gjøre ondt for Herrens Øine, der Ehud var død.
3Og han gik indentil og maalte Dørens øverste Dørtræ, to Alen, og Døren, sex Alen, og Dørens Bredde, syv Alen.
13Dalporten færdigede Hanun og Indbyggerne af Sanoah; de, de byggede den og opreiste dens Døre (med) dens Laase og dens Stænger, og tusinde Alen paa Muren indtil Møgporten.
16(Der vare) Dørtærskeler og Vinduer, som vare snevre, og Omgange trindt omkring for de tre, mod (hver) Dørtærskel, som var panelet med Træ trindt omkring; og (fra) Jorden indtil Vinduerne, og Vinduerne vare panelede.
17(Og han maalte) fra ovenfor Døren og indtil det inderste Huus og udenfor, og paa hver Væg trindt omkring indentil og udentil (efter fornævnte) Maal.
12Og som (der vare) Døre paa de Kammere, som vare paa Veien mod Sønden, (saa var der og) en Dør foran paa denne Vei, (nemlig) paa Veien foran ved den skjønne Muur, paa Veien mod Østen, der hvor man gaaer ind til dem.
9Men Uria laae for Døren af Kongens Huus med alle sin Herres Tjenere, og han gik ikke ned i sit Huus.
3Og jeg sagde til dem: Jerusalems Porte skulle ikke oplades, førend Solen bliver hed, og medens de (endnu) staae (derhos), da skulle de tillukke Dørene og holde dem (lukkede), og man skal beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt, og hver tvært over for sit Huus.
11Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus.
18Da gik Jael ind imod Sisera og sagde til ham: Vig, min Herre, vig til mig, frygt ikke; og han veg ind til hende i Paulunet, og hun dækkede ham med et Rye.
1Og han førte mig til Porten, den Port, som vender til Veien mod Østen.
5Og hun gik fra ham og lukkede Døren efter sig og efter sine Sønner; de bare frem til hende, og hun øste i.
26Og der vare snevre Vinduer og Palmer paa denne og paa den (anden Side), paa Siderne af Forhuset og i Husets Sidekammere og paa Bjælkerne.
15Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.
22Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Huus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og Ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og Ingen skal oplade.
19Han beskikkede og Portnere ved Herrens Huses Porte, at Ingen, (som var) ureen over nogen Ting, maatte komme (derind).
10Og Portens Kammere paa Veien mod Østen vare tre paa denne, og tre paa hiin(Side), de tre havde eet Maal; og der var eet Maal paa de øverste Dørtræer paa begge Sider.