Og dersom der ædes af hans Takoffers Offers Kjød paa den tredie Dag, da bliver det ikke behageligt; den, som offrede det, ham skal det ikke regnes (tilgode), det skal være en Væmmelse; og den Person, som æder deraf, skal bære sin Misgjerning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Og naar I ville slagte Takoffers Offer for Herren, da skulle I offre det til en Behagelighed for eder.
6Det skal ædes paa den Dag, I slagte det, og om anden Dagen; men hvad som levnes til den tredie Dag, skal opbrændes med Ild.
7Men om (Noget) ædes dog (deraf) paa den tredie Dag, da er det en Væmmelse, (det) bliver ikke behageligt.
8Og hvo, som det æder, skal bære sin Misgjerning, thi han har vanhelliget Herrens Hellighed; og den samme Person skal udryddes fra sine Folk.
15Og Kjødet af hans Takoffers Offer, (som er) til Lov, skal ædes paa hans Offers Dag; man skal ikke lade blive deraf til (den anden) Morgen.
16Og dersom det Slagtoffer, som han offrer, er et Løfte eller et frivilligt Offer, da skal det ædes paa den samme Dag, han offrer sit Offer; og om anden Dagen, da skal det ædes, som levnes deraf.
17Men hvad der levnes af Offerets Kjød, skal paa den tredie Dag opbrændes med Ild.
19Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
20Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
21Og naar en Person rører ved noget Ureent, ved et ureent Menneske, eller ved et ureent Dyr, eller ved al ureen Vederstyggelighed, og æder af Takofferets Offers Kjød, som hører Herren til, da skal den samme Person udryddes fra sit Folk.
22Og Herren talede til Mose og sagde:
24Men det Fede af Aadsel, og det Fede af det, som er sønderrevet, det maae I gjøre eder til allehaande Nytte, men I skulle ikke æde det.
25Thi om Nogen æder det Fede af Dyr, af hvilke man skal offre et Ildoffer for Herren, da skal den Person, som æder (deraf), udryddes fra sit Folk.
34Men dersom der levnes af samme Fyldelsens (Offers) Kjød og af Brødet til om Morgenen, da skal du opbrænde det, som er levnet, med Ild; det skal ikke ædes, thi det er helligt.
39Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen.
40Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
3Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
6Den Person, som rører ved det, skal være ureen indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand.
7Og naar Solen gaaer ned, saa er han reen; og siden maa han æde af de hellige Ting, thi det er hans Mad.
8Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
15Og hver Person, af Indfødt eller Fremmed, som æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, den skal toe sine Klæder og bade sig i Vand, og være ureen indtil Aftenen, saa er han reen.
16Og dersom han ikke toer sig, og ikke bader sit Kjød, da skal han bære sin Misgjerning.
3Hvilkensomhelst af Israels Huus, som slagter en Oxe eller Lam eller Gjed i Leiren, eller som slagter den udenfor Leiren,
30Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er Herren.
5Og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dem paa Alteret, (det er) et Ildoffer for Herren; det er et Skyldoffer.
6Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.
3Og han skal offre af samme Takoffer et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, der skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden,
2Eller naar en Person rører ved nogen ureen Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et ureent (vildt) Dyr, eller ved et Aadsel af et ureent Bæst, eller ved et Aadsel af (nogen) ureen Vrimmel, og det er skjult for ham, da er han ureen og er bleven skyldig.
11Og Præsten skal gjøre et Røgoffer deraf paa Alteret; (det er) Ildoffers Brød for Herren.
6Men er hans Offer af smaat Qvæg, til et Takoffers Offer for Herren, da skal han offre en Han eller Hun uden Lyde.
8Og du skal sige til dem: Hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt eder, der offrer Brændoffer eller Slagtoffer,
9og ikke fører det frem til Forsamlingens Pauluns Dør, at berede det for Herren, den samme Mand skal udryddes fra sine Folk.
27Hver Person, som æder noget Blod, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
13Men den, som er reen, og er ikke paa Reise, og efterlader at holde Paaske, den samme Sjæl skal udryddes fra sine Folk, fordi han haver ikke offret Herrens Offer paa sin bestemte Tid; den samme Mand skal bære sin Synd.
1Du skal ikke offre Herren din Gud Oxe eller Lam, som er Lyde paa, (eller) nogen ond Ting; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
12Han skal dermed rense sig af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, saa bliver han reen; og renser han sig ikke af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, da bliver han ikke reen.
32Men hvad der levnes af Kjødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild.
20I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.
23Men alt det Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret til Forsamlingens Paulun, til at gjøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes; det skal opbrændes med Ild.
25Og hver, som bærer (noget) af deres Aadsel, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
1Men dersom hans Offer er et Takoffers Offer, dersom han offrer af stort Qvæg, enten Han eller Hun, da skal han offre det, som er uden Lyde, for Herrens Ansigt.
18Du skal ikke offre mit Slagtoffers Blod ved Suurdeig; og det Fede fra min Høitid skal ikke blive liggende Natten over til om Morgenen.
37Denne er Loven om Brændofferet, om Madofferet, og om Syndofferet, og om Skyldofferet, og om (Hænders) Fyldelse, og om Takofferets Offer,
8Og Præsten, den, som offrer Nogens Brændoffer, ham skal Huden af samme Brændoffer, som han haver offret, høre til.
31Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
17Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.