3 Mosebok 9:7

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 5:3 : 3 og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Syndoffer.
  • Hebr 5:1 : 1 Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;
  • Hebr 9:7 : 7 men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
  • 3 Mos 4:3 : 3 dersom en Præst, som er salvet, synder til Folkets Forargelse, da skal han fremføre for sin Synd, som han haver syndet, en ung Studekalv, som er uden Lyde, for Herren til Syndoffer.
  • 3 Mos 4:16-20 : 16 Og Præsten, som er salvet, skal fremføre af Studens Blod til Forsamlingens Paulun. 17 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Forhænget. 18 Og han skal komme af Blodet paa Hornene af Alteret, som (staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt det (øvrige) Blod skal han udøse ved Foden af Brændofferets Alter, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør. 19 Og al dens Fedme skal han opløfte af den, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret. 20 Og han skal gjøre ved Studen, ligesom han gjorde ved Syndofferets Stud, saa skal han gjøre ved den; og Præsten skal gjøre Forligelse for dem, saa bliver det dem forladt.
  • 3 Mos 8:34 : 34 Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder.
  • 3 Mos 9:2 : 2 Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.
  • 1 Sam 3:14 : 14 Derfor har jeg og svoret Elis Huus, at Elis Huses Misgjerning skal ikke blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig (Tid).
  • Hebr 7:27-28 : 27 som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv. 28 Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    1 Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.

    2 Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.

    3 Og tal til Israels Børn og siig: Tager en Gjedebuk til Syndoffer, og en Kalv og et Lam, (begge) aargamle, uden Lyde, til Brændoffer,

  • 8 Og Aron gik nær til Alteret og slagtede Syndofferets Kalv, som var for ham.

  • 49 Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.

  • 8 Og en skal opløfte af det med sin Næve af Madofferets Meel og af Olien dertil, og al Virak, som er paa Madofferet, og gjøre et Røgoffer paa Alteret, til en sød Lugt af dets Ihukommelsesoffer for Herren.

  • 80%

    46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.

    47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.

  • 6 Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.

  • 6 Og Aron skal offre Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham, og gjøre Forligelse for sig og sit Huus.

  • 10 Men af det Fede og Nyrerne og Hinden af Leveren af Syndofferet gjorde han et Røgoffer paa Alteret, saasom Herren befoel Mose.

  • 19 Men Aron sagde til Mose: See, idag have de offret deres Syndoffer og deres Brændoffer for Herrens Ansigt, og mig er Sligt vederfaret; skulde jeg da æde Syndofferet idag, skulde det være godt for Herrens Øine?

  • 3 Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer

  • 11 Og Aron skal offre Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham, og gjøre Forligelse for sig selv og for sit Huus, og han skal slagte Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham.

  • 78%

    21 Men Brystet og den høire Bov bevægede Aron med en Bevægelse for Herrens Ansigt, ligesom Mose havde befalet.

    22 Og Aron opløftede sine Hænder til Folket og velsignede dem; og han steg ned, der han havde gjort Syndofferet og Brændofferet og Takofferet.

  • 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?

  • 77%

    14 Og han førte en Stud frem til Syndoffer, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Syndofferets Studs Hoved.

    15 Og man slagtede den, og Mose tog Blodet og kom det paa Alterets Horn omkring med sin Finger, og gjorde Syndoffer for Alteret; og han udøste det (øvrige) Blod ved Alterets Fod og helligede det, til at gjøre Forligelse paa det.

  • 21 Og Leviterne rensede sig fra Synd og toede deres Klæder, og Aron bevægede dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og Aron gjorde Forligelse for dem til at rense dem.

  • 14 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 9 Og Aron skal offre den Buk, paa hvilken Lodden faldt for Herren, og berede den til Syndoffer.

  • 76%

    16 Og Mose ledte flittig efter Syndofferets Buk, og see, den var opbrændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, de, som vare overblevne, og sagde:

    17 Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt.

  • 31 Og Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kjødet for Forsamlingens Pauluns Dør, og I skulle æde det der, og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, saasom jeg haver befalet, sigende: Aron og hans Sønner skulle æde det.

  • 76%

    11 Og Aron skal bevæge Leviterne af Israels Børn med en Bevægelse for Herrens Ansigt, og de skulle være til at betjene Herrens Tjeneste.

    12 Og Leviterne skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved, og gjøre (saa) den ene til et Syndoffer, og den anden til et Brændoffer for Herren, til at gjøre Forligelse for Leviterne.

  • 30 Og det skede om anden Dagen, da sagde Mose til Folket: I, I have syndet en stor Synd; dog nu vil jeg stige op til Herren, om jeg maaskee kan gjøre Forligelse for eders Synd.

  • 76%

    35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage.

    36 Og du skal lave hver Dag en Stud til Syndoffer, til Forligelse, og gjøre Syndoffer for Alteret, naar du gjør Forligelse derpaa; og du skal salve det, for at hellige det.

  • 5 Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som Herren haver befalet at gjøre.

  • 15 Og han lod Folkets Offer føre nær til, og tog Bukken, som var Syndofferet for Folket, og slagtede den, og gjorde et Syndoffer deraf, som af den første.

  • 24 Og han skal bade sit Kjød i Vandet, paa et helligt Sted, og iføre sig sine Klæder; og han skal gaae ud, og gjøre sit Brændoffer og Folkets Brændoffer, og gjøre Forligelse for sig og for Folket

  • 21 Og han toede Indvolden og Benene med Vandet, og Mose lod gjøre et Røgoffer af den ganske Væder paa Alteret, det var et Brændoffer til en sød Lugt; det var et Ildoffer for Herren, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 34 Og dette skal være eder til en evig Skik, at gjøre Forligelse for Israels Børn af alle deres Synder een Gang om Aaret; og han gjorde det, ligesom Herren havde befalet Mose.

  • 28 Og Mose tog dem af deres Hænder og gjorde et Røgoffer (af dem) paa Alteret, tilligemed Brændofferet; de ere (deres Hænders) Fyldelse til en sød Lugt, det er et Ildoffer for Herren.

  • 4 Og han skal lægge sin Haand paa Brændofferets Hoved, saa bliver det behageligt for ham, til at gjøre Forligelse for ham.

  • 3 Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.

  • 34 Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 2 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren haver befalet og sagt:

  • 19 Præsten, som gjør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.

  • 38 som Herren befoel Mose paa Sinai Bjerg, paa den Dag, han befoel Israels Børn at offre Herren deres Offere i Sinai Ørk.

  • 12 Og han slagtede Brændofferet, og Arons Sønner overgave Blodet til ham, og han stænkede det paa Alteret omkring.