Lukas 11:15
Men Nogle af dem sagde: Han uddriver Djævle ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
Men Nogle af dem sagde: Han uddriver Djævle ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Og der de, som vare omkring ham, hørte det, gik de ud at holde det tilbage; thi de sagde: Det er uregjerligt.
22Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: Han haver Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.
23Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: Denne uddriver ikke Djævle uden ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
32Men der disse vare udgangne, see, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat.
33Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.
34Men Pharisæerne sagde: Han uddriver Djævle ved Djævlenes Øverste.
16Men Andre fristede ham og begjærede et Tegn af ham fra Himmelen.
17Men der han fornam deres Tanker, sagde han til dem: Hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde, og et Huus, (som er splidagtigt) med et andet, falder.
18Men er og Satanas bleven splidagtig med sig selv, hvorledes skal hans Rige da blive bestandigt? thi I sige, jeg uddriver Djævle ved Beelzebul.
19Men om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
20Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
26Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?
27Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Børn dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
28Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til eder.
29Eller, hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus og røve ham hans Redskaber fra, uden at han tilforn binder den Stærke? og da kan han plyndre hans Huus.
14Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
20Men Mange af dem sagde: Han haver Djævelen og er gal; hvi høre I ham?
21Andre sagde: Disse ere ikke en besat (Mands) Ord; mon en Djævel kan aabne de Blindes Øine?
30Thi de sagde: Han haver en ureen Aand. —
31Men Djævlene bade ham og sagde: Dersom du uddriver os, da tilsted os at fare hen i Svinehjorden.
34Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.
15og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle.
17Men de Halvfjerdsindstyve kom tilbage med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævlene ere os underdanige i dit Navn.
35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
36Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?
12Og alle de Djævle bade ham og sagde: Send os til Svinene, at vi maae fare ind i dem.
11Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
39Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.
23Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit
33Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Djævels Aand, og raabte med høi Røst
25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
18Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.
1Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,
41Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.
29Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.
30Men Jesus spurgte ham ad og sagde: Hvad hedder du? Men han sagde: Legion; thi mange Djævle vare farne i ham.
25Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!
26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.
27Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
8— Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —
16Men de, som havde seet det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den Besatte, og om Svinene.
14Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag.
19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
42Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
36Men og de, som havde seet det, kundgjorde dem, hvorledes den Besatte var bleven frelst.
3Han havde Bolig i Gravene, og Ingen kunde binde ham, end ikke med Lænker.
40og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
22Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.