Lukas 16:4

Original Norsk Bibel 1866

Jeg veed, hvad jeg vil gjøre, at de skulle tage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat af fra Huusholdningen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 30:9 : 9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
  • Jer 4:22 : 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
  • Jak 3:15 : 15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.

    2 Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.

    3 Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.

  • 82%

    5 Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

    6 Men denne sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Brev, og sæt dig strax ned og skriv halvtredsindstyve.

    7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvormeget er du skyldig? Men denne sagde: Hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: Tag dit Brev og skriv fiirsindstyve.

    8 Og Herren prisede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn i deres Slægt.

    9 Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger.

  • 73%

    42 Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?

    43 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.

    44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • 72%

    16 Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

    17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.

    18 Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

    19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!

  • 71%

    7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?

    8 Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?

  • 71%

    17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.

    18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,

    19 og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.

  • 71%

    21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.

    22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.

    23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.

  • 70%

    24 Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.

    25 Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han skulde sælges, og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, og at der skulde betales.

    26 Derfor kastede Tjeneren sig ned paa sit Ansigt for ham og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.

  • 47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.

  • 16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.

  • 40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

  • 4 og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen.

  • 27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;

  • 69%

    15 Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?

    16 Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee!

  • 14 Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel.

  • 12 Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie?

  • 68%

    14 Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig.

    15 Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?

  • 15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet.

  • 9 Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Andre Viingaarden.

  • 2 Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.

  • 12 Han sagde da: En høibaaren Mand drog til et Land langt borte, at tage sig et Rige (i Besiddelse), og (saa) at komme igjen.

  • 7 Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:

  • 22 Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;

  • 68%

    31 Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet.

    32 Da kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

  • 13 Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.

  • 37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.

  • 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!

  • 26 thi jeg siger eder, at hver den, som haver, ham skal gives; men fra den, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.

  • 2 Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.