Lukas 17:8
Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
Vil han ikke derimod sige til ham: Bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op omkring dig og opvart mig, saalænge jeg æder og drikker, og derefter maa du æde og drikke?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Men hvo af eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Qvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: Gak hen og sæt dig tilbords?
9 Mon han takke den samme Tjener, at han gjorde det, som ham var befalet? Jeg mener det ikke.
10 Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som eder ere befalede, da siger: Vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
36 Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.
26 Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27 Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
42 Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?
43 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre vil finde saaledes at gjøre, naar han kommer.
44 Sandelig siger jeg eder: Han skal sætte ham over alt sit Gods.
45 Men dersom den samme Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken,
46 da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
47 Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug.
47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme,
49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne,
50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
29 Men han svarede og sagde til Faderen: See, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.
24 Thi jeg siger eder, at Ingen af de Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.
15 Men der En af dem, som sadde med tilbords, hørte det, sagde han til ham: Salig er den, som æder Brød i Guds Rige.
16 Men han sagde til ham: Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og indbød Mange.
17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.
1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
2 Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset.
3 Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle.
4 Jeg veed, hvad jeg vil gjøre, at de skulle tage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat af fra Huusholdningen.
5 Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
45 Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide?
22 Men han sagde til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! du vidste, at jeg er et strengt Menneske, som tager det, jeg ikke lagde, og høster det, jeg ikke saaede;
7 Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
8 Naar du er buden af Nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en Hæderligere end du maatte være buden af ham,
9 og den, der indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads! og du da med Blusel skal komme til at sidde nederst.
10 Men naar du er buden, gak hen og sæt dig nederst, at naar han kommer, som indbød dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere op; da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords.
26 Derfor kastede Tjeneren sig ned paa sit Ansigt for ham og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.
21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde.
22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum.
28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig.
29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.
12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
33 Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?
27 Og hvo som vil være den Ypperste iblandt eder, han være eders Træl.
17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.
9 Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?
11 og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
24 Discipelen er ikke over Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
13 Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
11 Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.
7 tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
23 Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.