Lukas 22:48
Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
47Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.
45Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
46Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
48Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: Den, som jeg monne kysse, ham er det; griber ham.
49Og han traadte strax til Jesum og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.
50Men Jesus sagde til ham: Ven! hvorfor er du kommen? Da traadte de frem, og lagde Hænder paa Jesum og grebe ham.
42Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
43Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.
44Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.
45Og der han kom, traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.
21Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig.
22Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den?
23Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
24Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.
25Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.
4Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:
49Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
21Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
22Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
25Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?
26Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.
27Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!
28Men Ingen af dem, som sadde til bords, vidste, til hvad Ende han sagde ham dette.
10Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.
11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
21Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,
15og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
16Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.
18Og da de sadde tilbords og aade, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder, som æder med mig, skal forraade mig.
19Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den?
20Men han svarede og sagde til dem: Een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet, (er det).
21Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.
3Men Satanas foer ind i Judas, som kaldes Ischarioth, som var En af de Tolv.
4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
71Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.
22Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
2Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —
2Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple.
3Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:
19og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
5De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem.
48Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig.
22Judas — ikke Ischarioth — siger til ham: Herre! hvoraf kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?
4Simon Cananites og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
20Men Peder vendte sig og saae den Discipel følge, som Jesus elskede, og som laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig?
18See, vi reise op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden,
6Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.