Markus 2:4

Original Norsk Bibel 1866

Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 5:19 : 19 Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.
  • 5 Mos 22:8 : 8 Naar du bygger et nyt Huus, da skal du gjøre et Rækværk paa dit Tag, at du ikke skal lægge Blodskyld paa dit Huus, om nogen Faldende falder ned deraf.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.

    18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.

    19Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.

    20Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! dine Synder ere dig forladte.

  • 89%

    1Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum; og det spurgtes, at han var hjemme.

    2Og strax forsamledes Mange, saa at de havde ikke Rum, ikke engang ved Døren; og han talede Ordet til dem.

    3Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.

  • 5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.

  • 2Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.

  • 79%

    9Hvilket er lettere? at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladte? eller at sige: Staa op, og tag din Seng op og vandre?

    10Men paa det at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt til at forlade Synder paa Jorden, —sagde han til den Værkbrudne: —

    11Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.

    12Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.

  • 78%

    23Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?

    24Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder, — sagde han til den Værkbrudne: — Jeg siger dig: Staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus.

    25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.

  • 77%

    5Thi hvilket er lettere? at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Staa op og vandre?

    6Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synderne, — da siger han til den Værkbrudne: Staa op, og tag din Seng og gak til dit Huus.

    7Og han stod op og gik bort til sit Huus.

  • 75%

    5Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:

    6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.

  • 30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

  • 73%

    15saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.

    16Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.

  • 24Og hans Rygte udkom over al Syria, og de førte til ham alle dem, som havde ondt, som med adskillige Sygdomme og Piner vare beheftede, baade de Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem.

  • 40Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.

  • 72%

    7Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.

    8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.

    9Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.

    10Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.

    11Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.

    12Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?

  • 71%

    55og løb om i den ganske omliggende Egn og begyndte at føre dem, som havde ondt, omkring paa Sengene (derhen), hvor de hørte, at han var.

    56Og hvor han gik ind i Byer eller Stæder eller Landsbyer, lagde de de Syge paa Torvene og bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.

  • 16og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.

  • 14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:

  • 10Thi han helbredede Mange, saa at saa Mange, som havde Plager, trængte ind paa ham, at de kunde røre ved ham.

  • 4Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.

  • 70%

    32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.

    33Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

  • 33Men der fandt han en Mand, ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar tilsengs og var værkbruden.

  • 29Og de gik strax ud af Synagogen og kom i Simons og Andreæ Huus med Jakobus og Johannes.

  • 2Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.

  • 9Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,

  • 14Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.

  • 32Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.

  • 22Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.

  • 16Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,

  • 14Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredede deres Syge.

  • 3I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.