Markus 4:34
Men uden Lignelse talede han ikke til dem; men i Eenrum udlagde han det altsammen for sine Disciple.
Men uden Lignelse talede han ikke til dem; men i Eenrum udlagde han det altsammen for sine Disciple.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Dette altsammen talede Jesus til Folket ved Lignelser, og uden Lignelser talede han Intet til dem,
35at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten, som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil udsige det, som haver været skjult fra Verdens Grundvold blev lagt.
36Da lod Jesus Folket fare og kom til Huset, og hans Disciple gik til ham og sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.
9Og han sagde til dem: Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
10Men der han var alene, spurgte de, som vare omkring ham, tilligemed de Tolv, ham om denne Lignelse.
11Og han sagde til dem: Det er eder givet at vide Guds Riges Hemmelighed, men for dem, som ere udenfor, bliver det altsammen ved Lignelser,
12at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem.
13Og han sagde til dem: Forstaae I ikke denne Lignelse, hvorledes ville I da forstaae alle Lignelser?
33Og han talede Ordet til dem ved mange saadanne Lignelser, eftersom de kunde fatte det.
1Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.
2Og han lærte dem meget ved Lignelser og sagde til dem i sin Underviisning:
3Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.
10Og Disciplene gik til ham og sagde til ham: Hvi taler du til dem ved Lignelser?
11Men han svarede og sagde til dem: Fordi det er eder givet at forstaae Himmeriges Riges Hemmeligheder, men dem er det ikke givet.
29Hans Disciple sige til ham: See, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
17Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denne Lignelse.
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
10Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder; men de Andre (siges det) i Lignelser, at de seende ikke skulle see, og hørende ikke forstaae.
35Og den samme Dag, der det var blevet Aften, sagde han til dem: Lader os fare over til hiin Side.
23Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.
36Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.
3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
6Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
34Men de forstode Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
53Og det begav sig, der Jesus havde endt disse Lignelser, drog han bort derfra.
13Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.
15Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.
16Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
22Og det begav sig paa en af de Dage, at han og hans Disciple traadte i et Skib, og han sagde til dem: Lader os fare over Søen; og de fore ud.
23Og han vendte sig til Disciplene og sagde til dem især: Salige ere de Øine, som see det, I see.
4Men som meget Folk var tilsammen, og de af Stæderne reiste til ham, sagde han ved en Lignelse:
1Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:
25Disse Ting haver jeg talet til eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med eder ved Lignelser, men frit ud forkynde eder om min Fader.
1Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
3Og der han sad paa Oliebjerget, lige over for Templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham ad i Eenrum:
32Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.
8Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem.
13Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
12Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.
1Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde:
28Og der han var gangen ind i et Huus, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: Hvi kunde vi ikke uddrive den?
22Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
1Men der han saae Folket, gik han op paa Bjerget; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.
2Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
30Og han bød dem strengeligen, at de ei skulde sige Nogen dette om ham.
34Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.
1Og det skede, der Jesus havde endt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.
16Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde aabenbare ham,
30Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det.