Markus 7:30
Og hun gik bort til sit Huus og fandt, at Djævelen var udfaren, og Datteren kastet paa Sengen.
Og hun gik bort til sit Huus og fandt, at Djævelen var udfaren, og Datteren kastet paa Sengen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29Og han sagde til hende: For dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.
24Og han stod op og gik derfra til Tyri og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
25Thi en Qvinde, som havde hørt om ham, (og) hvis lille Datter havde en ureen Aand, kom og faldt ned for hans Fødder.
26— Men hun var en græsk Qvinde, af Slægt Syrophønicisk, — og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.
31Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne.
21Og Jesus gik bort derfra og drog hen til Tyri og Sidons Egne.
22Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
18Og Jesus truede ham, og Djævelen foer ud af ham; og Drengen blev karsk fra den samme Stund.
28Da svarede Jesus og sagde til hende: O Qvinde, din Tro er stor; dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
34Men han sagde til hende: Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!
35Der han endnu talede, kom Nogle fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde: Din Datter er død, hvi umager du Mesteren længere?
42Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
48Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
49Der han endnu talede, kom En fra Synagoge-Forstanderens (Huus) og sagde til ham: Din Datter er død; umag ikke Mesteren.
50Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: Frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst.
51Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.
31Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.
32Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.
2saa og nogle Qvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, (nemlig) Maria, der kaldtes Magdalena, af hvem syv Djævle vare udfarne,
14Og Jesus kom i Petri Huus og saae, at hans Hustrues Moder laae og havde Feber.
15Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende; og hun stod op og tjente dem.
22Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
18Der han talede dette til dem, see, da kom en Øverste, og faldt ned for ham og sagde: Min Datter er moxen død; men kom og læg din Haand paa hende, saa skal hun leve.
23Og han bad ham meget og sagde: Min lille Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun kan frelses! da skal hun leve.
37Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.
38Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Huus; og Simons Hustrues Moder var plaget med en svar Feber, og de bade ham for hende.
39Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
9Men (Jesus), der han var opstanden aarle den første (Dag) i Ugen, aabenbaredes først for Maria Magdalena, af hvilken han havde uddrevet syv Djævle.
25Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.
40Og de beloe ham; men han drev dem alle ud, og tog Barnets Fader og Moder med sig, og dem, som vare med ham, og gik ind, hvor Barnet laae.
28Og der han var gangen ind i et Huus, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: Hvi kunde vi ikke uddrive den?
37Og den hele Almue i de Gadareners omliggende Land bad ham, at han vilde gaae fra dem; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte ind i Skibet og vendte tilbage igjen.
38Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:
39Vend tilbage til dit Huus og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort mod ham.
18Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus harmedes derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: Jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende; og den foer ud i den samme Stund.
26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.
35Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
18Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som hadde været besat, ham, at han maatte være hos ham.
54Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!
55Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at man skulde give hende at æde.
42Thi han havde en eenbaaren Datter, ved tolv Aar gammel, og hun var (moxen) død. Men der (Jesus) gik bort, trængte Folket ham,
33Men Hyrderne flyede; og de gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet til med de Besatte.
34Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.
35Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
44Da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.
25Og naar han kommer, finder han det feiet og prydet.