Markus 9:12

Original Norsk Bibel 1866

Men han svarede og sagde til dem: Elias skal vel komme først og skikke alle Ting tilrette; og (det skal skee), som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ὁ δὲ ἀποκριθείς εἶπεν αὐτοῖς, Ἠλίας μὲν ἐλθὼν πρῶτον, ἀποκαθιστᾳ πάντα· καὶ πῶς γέγραπται ἐπὶ τὸν Υἱὸν τοῦ ἀνθρώπου, ἵνα πολλὰ πάθῃ, καὶ ἐξουδενώθη.

Translitterasjon

He de apokritheis eipen to them, Ēlias men elthōn prōton, apokathistai panta; and how it gegraptai concerning the Huion of the anthrōpou, that many things he pathē, and be exoudenōthē.

Grammatikkdetaljer

• *de*: particle - but/and/now
• *apokritheis*: aorist passive participle, nominative singular - having answered
• *eipen*: aorist active, 3rd singular - said
• *Ēlias*: nominative singular - Elijah
• *men*: particle - indeed/on the one hand
• *elthōn*: aorist active participle, nominative singular - having come
• *prōton*: adverb - first
• *apokathistai*: present active, 3rd singular - restores
• *panta*: accusative plural neuter - all things
• *gegraptai*: perfect passive, 3rd singular - it has been written
• *Huion*: accusative singular - Son
• *anthrōpou*: genitive singular - of man
• *pathē*: aorist active subjunctive, 3rd singular - he might suffer
• *exoudenōthē*: aorist passive subjunctive, 3rd singular - he might be rejected/despised

Ordbetydninger

• *apokritheis*: having answered/responding/replying
• *eipen*: said/spoke
• *elthōn*: having come/arrived
• *prōton*: first/firstly/before
• *apokathistai*: restores/reestablishes/brings back to former state
• *panta*: all things/everything
• *gegraptai*: it has been written/recorded
• *Huion*: Son
• *anthrōpou*: of man/human being
• *pathē*: might suffer/experience/endure
• *exoudenōthē*: might be rejected/despised/treated with contempt

Henviste vers

• Jes 53:1-9 : 1 Hvo troede det, vi havde hørt, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret? 2 Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham. 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet. 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham. 7 Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund. 8 (Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld. 9 Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund. 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand. 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger. 12 Derfor vil jeg give ham Deel iblandt Mange, og han skal dele de Stærke som et Bytte, derfor at han udtømmede sin Sjæl til Døden og blev talt iblandt Overtrædere; og han, han bar Manges Synd, og han skal bede for Overtræderne.
• Luk 23:11 : 11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
• Sak 13:7 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
• Mal 4:6 : 6 Og han skal omvende Fædrenes Hjerte til Børn, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg skal ikke komme og slaae Jorden med Band.
• Matt 3:1-9 : 1 Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde: 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær. 3 Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette. 4 Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning. 5 Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan. 6 Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder. 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter, 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
• Sal 22:1-9 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord. 3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem. 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende): 9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham! 10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst. 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv. 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig. 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler. 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig. 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon. 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig. 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold. 22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn. 23 Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig. 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd! 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. 26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham. 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid. 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. 29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne. 30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live. 31 En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
• Sal 69:1-9 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen. 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig. 4 Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud. 5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet. 6 Gud! du, du veed min Daarlighed, og al min Skyld er ikke dulgt for dig. 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud! 8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt. 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog. 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand. 16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig. 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed. 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig. 19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld. 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig. 21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen). 22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst. 23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare! 24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave. 25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem. 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner. 27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret. 28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed. 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige. 30 Dog, jeg er elendig og haver Smerte; Gud! lad din Frelse ophøie mig. 31 Jeg vil love Guds Navn med en Sang, og jeg vil storligen ære ham med Taksigelse. 32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover. 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud. 34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne. 35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi. 36 Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judæ Stæder, at man skal boe der og eie det.
• Jes 40:3-5 : 3 (Der er) hans Røst, som raaber i Ørken: Rydder Herrens Vei, gjører vor Guds banede Vei ret paa den slette Mark. 4 Hver Dal skal ophøies, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og (hvad som er) krumt, skal blive jævnt, og det Knuddrede skal blive (som en slet) Dal. 5 Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.
• Jes 49:7 : 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
• Jes 50:6 : 6 Jeg hengav min Ryg for dem, som (mig) sloge, og mine Kindbeen til dem, som rykkede (Haar af mig), jeg skjulte ikke mit Ansigt fra Forsmædelser og Spyt.
• Jes 52:14 : 14 Ligefom Mange forskrækkes over dig, saa var hans Anseelse fordærvet fremfor (andre) Folks, og hans Skikkelse fremfor Menneskens Børns.
• Luk 1:16-17 : 16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud. 17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
• Luk 1:76 : 76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
• Luk 3:2-6 : 2 der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen. 3 Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse; 4 som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige. 5 Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne. 6 Og alt Kjød skal see Guds Frelse.
• Sal 74:22 : 22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
• Dan 9:24-26 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste. 25 Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider. 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte.
• Sak 11:13 : 13 Og Herren sagde til mig: Kast det til Pottemageren; (ei! hvilket) et herligt Værd, hvilket jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive (Sekel) Sølv og kastede dem i Herrens Huus, til Pottemageren.
• Matt 11:2-9 : 2 Men der Johannes hørte i Fængslet Christi Gjerninger, sendte han to af sine Disciple og lod ham sige: 3 Er du den, som skal komme, eller skulle vi vente en Anden? 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see: 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige. 6 Og salig er den, som ikke forarges over mig. 7 Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges hid og did af Vinden? 8 Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde (Klæder), ere i Kongers Huse. 9 Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger eder, (han er) og langt mere end en Prophet. 10 Thi denne er den, som der er skrevet om: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. 11 Sandelig siger jeg eder: Iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen Større opreist end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han. 12 Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Magt ind i Himmeriges Rige, og de, som trænge ind med Magt, rive det til sig. 13 Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes, 14 og, dersom I ville annamme det: Han er Elias, som skal komme. 15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre! 16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaae Børn, som sidde paa Torvene, og raabe til deres Staldbrødre og sige: 17 Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde. 18 Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.
• Matt 16:21 : 21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple tilkjende, at han burde gaae hen til Jerusalem, og lide meget af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og slaaes ihjel, og opstaae tredie Dag.
• Matt 26:24 : 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.
• Mark 1:2-8 : 2 Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig; 3 det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette, 4 (saaledes) døbte Johannes i Ørkenen og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. 5 Og det ganske Land Judæa gik ud til ham, ogsaa de af Jerusalem; og alle de, som bekjendte deres Synder, døbtes af ham i Jordans Flod. 6 Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar, og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning, 7 og prædikede og sagde: Der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, hvilken jeg ikke er værdig til at bukke mig ned for og opløse hans Skorem. 8 Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand.
• Luk 23:39 : 39 Men en af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham og sagde: Er du Christus, da frels dig selv og os!
• Joh 1:6-9 : 6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes. 7 Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham. 8 Han var ikke Lyset, men (kom for) at han skulde vidne om Lyset. 9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden. 10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kjendte ham ikke. 11 Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke. 12 Men saa Mange, som ham annammede, dem haver han givet Magt at blive Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn, 13 hvilke ikke ere fødte af Blod, ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud. 14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed. 15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg. 16 Og af hans Fylde have vi alle faaet, og det Naade over Naade. 17 Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er bleven ved Jesum Christum. 18 Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham). 19 Og dette er Johannis Vidnesbyrd, der Jøderne sendte Præster og Leviter fra Jerusalem, at de skulde spørge ham: Hvo er du? 20 Og han bekjendte og negtede ikke, og bekjendte: Jeg er ikke Christus. 21 Og de spurgte ham: Hvad da? er du Elias? og han sagde: Jeg er ikke; er du den Prophet? og han svarede: Nei. 22 De sagde da til ham: Hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? 23 Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Gjører Herrens Vei lige, som Propheten Esaias haver sagt. 24 Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne. 25 Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? 26 Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende. 27 Han er den, som kommer efter mig, hvilken haver været før mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. 28 Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. 29 Den anden Dag seer Johannes Jesum komme til sig og siger: See det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! 30 Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg. 31 Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand. 32 Og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en Due af Himmelen, og den blev over ham. 33 Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand. 34 Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn. 35 Den anden Dag stod atter Johannes (der), og to af hans Disciple. 36 Og der han saae Jesum, som vandrede, sagde han: See det Guds Lam!
• Joh 3:27-30 : 27 Johannes svarede og sagde: Et Menneske kan slet Intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen. 28 I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Christus, men at jeg er udsendt for ham. 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen. 30 Ham bør at voxe, men mig at forringes.
• Fil 2:7-8 : 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig; 8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.