Matteus 15:9
Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Derefter spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: Hvi vandre ikke dine Disciple efter de Gamles Anordning, men æde Brød med utoede Hænder?
6Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
7Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud.
8Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.
9Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning.
5Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.
6Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld.
7I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
8Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
13Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
10Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: Hører til og forstaaer!
11Det, som indkommer i Munden, gjør ikke Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
11Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet),
12saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp).
13Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting.
22hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
23hvilke (Anordninger) vel have Skin af Viisdom i selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og ved det, at Legemet ikke spares og ikke (holdes) i Ære til Kjødets Mættelse.
1Da kom Skriftkloge og Pharisæer fra Jerusalem til Jesum og sagde:
2Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød.
3Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
3Alt det derfor, som de sige eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.
4Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.
5Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremmer brede og Qvasterne store paa deres Klæder.
6Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Maaltiderne og paa de fornemste Stolestader i Synagogerne.
15Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
43Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
46Men hvi kalde I mig Herre, Herre, og gjøre ikke, hvad jeg siger?
5som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
20Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
31Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
17Og han lærte og sagde til dem: Er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk? men I have gjort en Røverkule deraf.
15De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.
40de, som opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; disse skulle faae des større Straf.
14og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
13Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
14men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalim, som deres Fædre lærte dem,
7Men naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene at blive bønhørte, naar de bruge mange Ord.
38Og han sagde dem i sin Lærdom: Tager eder vare for de Skriftkloge, som (gjerne) ville gaae i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene,
1Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:
16Derfor svarede Jesus dem og sagde: Min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.
1Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
5Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
9Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
14Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
16Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges.
4Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
8Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
15Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de.
2Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
16Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.