Matteus 17:21

Original Norsk Bibel 1866

Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.

    28Og der han var gangen ind i et Huus, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: Hvi kunde vi ikke uddrive den?

    29Og han sagde til dem: Dette Slags kan ikke (bringes til at) fare ud ved Noget, uden ved Bøn og Faste.

  • 77%

    14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:

    15Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lider meget ondt; thi han falder ofte i Ilden, og ofte i Vandet;

    16og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.

    17Men Jesus svarede og sagde: O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? leder mig ham hid.

    18Og Jesus truede ham, og Djævelen foer ud af ham; og Drengen blev karsk fra den samme Stund.

    19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?

    20Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.

  • 74%

    39Og see, en Aand griber fat paa ham, og strax raaber han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver slidt ham;

    40og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.

  • 73%

    21Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.

    22Og alt det, I begjære i Bønnen, dersom I troe, da skulle I faae det.

  • 72%

    22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.

    23Thi sandelig siger jeg eder, at hvo, som vilde sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde.

    24Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.

  • 35Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.

  • 71%

    41Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

  • 70%

    17Og de begyndte at bede ham, at han vilde drage bort fra deres Egne.

    18Og der han traadte ind i Skibet, bad den, som hadde været besat, ham, at han maatte være hos ham.

    19Men Jesus tilstedede ham det ikke, men sagde til ham: Gak hen i dit Huus til Dine, og forkynd dem, hvor store Ting Herren haver gjort dig, og at han haver forbarmet sig over dig.

  • 70%

    22og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os.

    23Men Jesus sagde til ham: Ja, dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer.

    24Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: Jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.

    25Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du farer ikke herefter ind i ham.

  • 16Men han veg bort i Ørkenerne og bad.

  • 70%

    38Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

  • 17Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.

  • 23Og der han havde ladet Folket fare, gik han afsides op paa et Bjerg for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.

  • 39Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.

  • 18Og naarsomhelst den griber ham, slider den ham, og han fraader og skjærer med sine Tænder, og visner hen; og jeg haver talet til dine Disciple om, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.

  • 69%

    40Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

  • 6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.

  • 12Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

  • 29Og han sagde til hende: For dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.

  • 68%

    25Og Jesus truede ham og sagde: Ti og far ud af ham!

    26Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.

  • 31Og de bade ham, at han ikke vilde byde dem fare hen i Afgrunden.

  • 46Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa Bjerget for at bede.

  • 28Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede.

  • 1Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.

  • 42Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.

  • 19Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.

  • 19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.

  • 28Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.