Matteus 21:38

Original Norsk Bibel 1866

Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 37:18-20 : 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel. 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til.
  • Sal 2:2-8 : 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem. 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende): 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg. 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag. 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
  • Matt 2:13-16 : 13 Men der de vare bortfarne, see, da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op, og tag Barnet og dets Moder, og fly til Ægypten, og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet, for at omkomme det. 14 Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten. 15 Og han blev der, indtil Herodes var død, at det skulde fuldkommes, som var sagt af Herren ved Propheten, som siger: Jeg kaldte min Søn ud af Ægypten. 16 Der Herodes da saae, at han var skuffet af de Vise, blev han saare vred, og sendte hen og lod ihjelslaae alle Drengebørn, som vare i Bethlehem og i alle dens Egne, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde nøie udspurgt af de Vise.
  • Matt 26:3-4 : 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
  • Matt 27:1-2 : 1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham. 2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
  • Mark 12:7-8 : 7 Men de samme Viingaardsmænd sagde til hverandre: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores. 8 Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
  • Luk 20:14 : 14 Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.
  • Joh 11:47-53 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn. 48 Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk. 49 Men En af dem, Caiphas, som var det Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50 I vide slet Intet, ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal ødelægges. 51 — Men dette sagde han ikke af sig selv, men da han var det samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døe for Folket, 52 og ikke for Folket alene, men for at han og skulde samle Guds Børn, der ere adspredte, til een Hob. — 53 Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
  • Apg 4:27-28 : 27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk, 28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.
  • Apg 5:24-28 : 24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette. 25 Men En kom frem, forkyndte dem og sagde: See, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket. 26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede. 27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde: 28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.
  • Hebr 1:2 : 2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.

    10Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.

    11Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham, og sendte ham tomhændet fra sig.

    12Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud.

    13Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.

    14Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.

    15Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?

    16Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee!

    17Men han saae paa dem og sagde: Hvad er da dette, som er skrevet: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen.

  • 92%

    1Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

    2Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.

    3Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig.

    4Og han sendte atter en anden Tjener til dem, og denne sloge de med Stene og saarede hans Hoved, og lode ham gaae forhaanet fra sig.

    5Og han sendte atter en anden; og ham sloge de ihjel, og mange andre; Somme sloge de, men Somme dræbte de.

    6Men eftersom han endnu havde een Søn, som han havde kjær, sendte han til sidst ogsaa denne til dem og sagde: De ville frygte for min Søn.

    7Men de samme Viingaardsmænd sagde til hverandre: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.

    8Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.

    9Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Andre Viingaarden.

  • 90%

    39Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.

    40Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

    41De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider.

    42Jesus sagde til dem: Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.

    43Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.

  • 85%

    33Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.

    34Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

    35Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.

    36Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.

    37Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

  • 28Men hvad tykkes eder? Et Menneske havde to Sønner, og han gik til den første og sagde: Søn! gak hen, arbeid idag udi min Viingaard.

  • 77%

    5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.

    6Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

    7Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.

  • 73%

    27Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten?

    28Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?

  • 27Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.

  • 71%

    1Thi Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, for at leie Arbeidere til sin Viingaard.

    2Men der han blev enig med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.

  • 30Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.

  • 71%

    7De sagde til ham: Fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: Gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som Ret er, skulle I faae.

    8Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste indtil de Første.

  • 6Men han sagde denne Lignelse: Der havde En et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.

  • 11Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.

  • 19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.

  • 4og han sagde til dem: Gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give eder, hvad som Ret er; men de gik hen.

  • 21Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.

  • 13Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.

  • 3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.

  • 37Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.

  • 14Han skal og tage eders Agre og eders Viingaarde og eders Oliegaarde, de, som ere gode, og give sine Tjenere.

  • 3Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judæ Mænd! Kjære, dømmer imellem mig og imellem min Viingaard.