Matteus 26:43

Original Norsk Bibel 1866

Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 9:32 : 32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
  • Apg 20:9 : 9 Men en ung Karl, ved Navn Eutychus, der sad udi et Vindue, var falden i en dyb Søvn, der Paulus talede længe, og betagen af Søvnen faldt han ned fra det tredie Loft og blev tagen død op.
  • Rom 13:1 : 1 Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, haver Gud beskikket;
  • 1 Tess 5:6-8 : 6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue. 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten. 8 Men lader os, som ere Dagens (Børn), være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Pantser og som en Hjelm Saliggjørelsens Haab.
  • Ordsp 23:34 : 34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.
  • Jona 1:6 : 6 Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Mark 14:32-43
    12 vers
    90%

    32 Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til sine Disciple: Sætter eder her, indtil jeg faaer bedet.

    33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.

    34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.

    35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.

    36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).

    37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?

    38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord.

    40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

    41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.

    42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

    43 Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.

  • Matt 26:44-47
    4 vers
    87%

    44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord.

    45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.

    46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

    47 Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

  • Matt 26:36-42
    7 vers
    85%

    36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.

    37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

    38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

    39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.

    40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?

    41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

    42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!

  • Luk 22:39-46
    8 vers
    84%

    39 Og han gik ud og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

    40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

    41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

    42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!

    43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.

    44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

    45 Og der han var opstanden fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

    46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • Mark 13:36
    74%

    36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

  • Luk 9:32
    74%

    32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

  • Matt 28:13
    72%

    13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov.

  • Joh 11:11-13
    3 vers
    71%

    11 Dette sagde han; og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen, for at opvække ham af Søvne.

    12 Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da vil han blive karsk igjen.

    13 Men Jesus talede om hans Død; de Derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.

  • Matt 8:24-25
    2 vers
    71%

    24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

    25 Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

  • Luk 6:12
    70%

    12 Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.

  • Mark 6:48
    70%

    48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.

  • Mark 4:38
    69%

    38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?

  • Mark 1:35
    69%

    35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.

  • Matt 14:25
    69%

    25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.

  • Mark 14:26
    69%

    26 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • Ordsp 24:33
    69%

    33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

  • Luk 24:16
    69%

    16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.

  • Luk 24:7
    68%

    7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.

  • Luk 12:38
    68%

    38 Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den Tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

  • Matt 26:34
    68%

    34 Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.