Matteus 6:34
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.
Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Ingen kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
26Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
27Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?
28Og hvi bekymre I eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke.
29Men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
30Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er idag og imorgen kastes i Ovnen, (skulde han) ikke meget mere (klæde) eder, I lidet troende?
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
33Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.
24Giver Agt paa Ravnene; de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjælder og ei Lade, og Gud føder dem (alligevel); hvor meget ere I bedre end Fuglene?
25Men hvo er iblandt eder, som kan sætte en Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?
26Kunne I da ikke engang det Mindste, hvi bekymre I eder for det Øvrige?
27Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde og ikke; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt, som een af dem.
28Klæder da Gud Græsset saa, som idag staaer paa Marken og imorgen kastes i Ovnen, hvormeget mere eder, I lidet troende!
29(Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.
30Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.
31Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
1Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.
19Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
20Men samler eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igjennembryde, ei heller stjæle;
21thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
34Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.
15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
11giv os idag vort daglige Brød;
13Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde,
14I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
8men naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.
8Derfor skulle I ikke vorde dem lige; thi eders Fader veed, hvad I have behov, førend I bede ham.
7Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.
3giv os hver Dag vort daglige Brød;
33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
34Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
31Paa den samme Dag, hvo, som er paa Taget, og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem; og desligeste, hvo, som er paa Ageren, vende ikke om til det, som er bag (ham).
19Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
33Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
19Lad (din Vrede) ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over de Ugudelige;
27Arbeider ikke for den Mad, som er forgjængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give eder; thi ham haver Faderen, (nemlig) Gud, beseglet.
8Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.
19Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!
17Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,
4Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.
6Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
1Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.
24Ingen søge sit Eget, men hver det, som er den Andens (Bedste).
11Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand.