4 Mosebok 1:32

Original Norsk Bibel 1866

Anlangende Josephs Børn, anlangende Ephraims Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

לִבְנֵ֤י יוֹסֵף֙ לִבְנֵ֣י אֶפְרַ֔יִם תּוֹלְדֹתָ֥ם לְמִשְׁפְּחֹתָ֖ם לְבֵ֣ית אֲבֹתָ֑ם בְּמִסְפַּ֣ר שֵׁמֹ֗ת מִבֶּ֨ן עֶשְׂרִ֤ים שָׁנָה֙ וָמַ֔עְלָה כֹּ֖ל יֹצֵ֥א צָבָֽא׃

Translitterasjon

For bənê Yôsēp for bənê ʾEprayim tôlədōtām for mišpəḥōtām for bêt ʾăbōtām in mispar šēmōt from ben twenty šānāh and wamaʿlāh all yōṣēʾ ṣābāʾ

Grammatikkdetaljer

• *li-*: preposition - for/to
• *bənê*: construct masculine plural - sons of
• *Yôsēp*: proper noun - Joseph
• *ʾEprayim*: proper noun - Ephraim (tribe name)
• *tôlədōtām*: feminine plural noun with 3rd person masculine plural possessive suffix - their generations/genealogy
• *lə-*: preposition - for/according to
• *mišpəḥōtām*: feminine plural noun with 3rd person masculine plural possessive suffix - their families/clans
• *bêt*: construct masculine singular - house of
• *ʾăbōtām*: masculine plural noun with 3rd person masculine plural possessive suffix - their fathers
• *bə-*: preposition - in/by
• *mispar*: construct masculine singular - number of
• *šēmōt*: masculine plural - names
• *mi-*: preposition - from
• *ben*: construct masculine singular - son of/aged
• *ʿeśrîm*: cardinal number - twenty
• *šānāh*: feminine singular - year
• *wā-*: conjunction - and
• *maʿlāh*: adverb - upward/above
• *kōl*: masculine singular - all/every
• *yōṣēʾ*: masculine singular participle - going out/coming forth
• *ṣābāʾ*: masculine singular - army/warfare

Ordbetydninger

• *bənê*: sons/descendants
• *tôlədōtām*: their generations/genealogies/family records
• *mišpəḥōtām*: their families/clans
• *bêt ʾăbōtām*: their fathers' houses/ancestral houses
• *mispar šēmōt*: number of names/census count
• *ben ʿeśrîm šānāh*: son of twenty years/twenty years old
• *wamaʿlāh*: upward/above/older
• *yōṣēʾ ṣābāʾ*: going out to war/able to serve in army

Henviste vers

• 4 Mos 26:35-37 : 35 Disse ere Ephraims Børn efter deres Slægter: til Suthelah, Suthelahiternes Slægt; til Becher, Becheriternes Slægt; til Thahan, Thahaniternes Slægt. 36 Og disse ere Suthelæ Børn: til Eran, Eraniternes Slægt. 37 Disse ere Ephraims Børns Slægter efter deres Talte: to og tredive tusinde og fem hundrede; disse ere Josephs Børn efter deres Slægter.
• 5 Mos 33:17 : 17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
• 1 Mos 30:24 : 24 Saa kaldte hun hans Navn Joseph og sagde: Herren tillægge mig en anden Søn!
• 1 Mos 37:1-9 : 1 Og Jakob boede i det Land, som hans Fader havde været fremmed udi, som var i det Land Canaan. 2 Disse ere Jakobs Slægter: Joseph var sytten Aar gammel, der han vogtede Qvæg med sine Brødre, og den unge Dreng var hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner, hans Faders Hustruers Børn; og Joseph førte deres onde Rygte for deres Fader. 3 Og Israel elskede Joseph fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og gjorde ham en Kjortel af adskillige Farver. 4 Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham. 5 Og Joseph drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham. 6 Og han sagde til dem: Kjære, hører denne Drøm, som jeg haver drømt. 7 See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg 8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale. 9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: See, jeg drømte endnu en Drøm, og see, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøiede sig for mig. 10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden? 11 Og hans Brødre bleve avindsyge paa ham; men hans Fader bevarede den Tale. 12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Qvæg i Sichem. 13 Og Israel sagde til Joseph: Vogte ikke dine Brødre Qvæg i Sichem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: See, jeg (er rede). 14 Og han sagde til ham: Kjære, gak, see, om det gaaer vel med dine Brødre og vel med Qvæget, og siig mig Svar igjen; saa sendte han ham af den Dal Hebron, og han kom til Sichem. 15 Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter? 16 Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; Kjære, giv mig tilkjende, hvor de vogte (Qvæg). 17 Og Manden sagde: De droge herfra, thi jeg hørte dem sige: Lader os gaae til Dothan; saa gik Joseph efter sine Brødre og fandt dem i Dothan. 18 Der de saae ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham, at slaae ham ihjel. 19 Og de sagde, den Ene til den Anden: See, denne Drømmemester kommer. 20 Og nu, gaaer og lader os ihjelslaae ham og kaste ham i en af Gravene, og sige: Et ondt Dyr haver ædet ham, saa ville vi see, hvad hans Drømme blive til. 21 Der Ruben det hørte, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaae ham ihjel. 22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod; kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde frie ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader. 23 Og det skede, der Joseph kom til sine Brødre, da afførte de Joseph hans Kjortel, som var af adskillige Farver, som han havde, paa sig. 24 Og de toge ham og kastede ham i Graven; og Graven var tom, intet Vand var i den. 25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten. 26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaae vor Broder og dølge hans Blod? 27 Kommer, og lader os sælge de Ismaeliter ham, at vor Haand skal ikke være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kjød; saa adløde hans Brødre ham. 28 Og de midianitiske Mænd, som vare Kjøbmænd, reiste frem; og de droge og toge Joseph op af Graven, og de solgte Joseph til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Joseph til Ægypten. 29 Og Ruben kom til Graven igjen, og see, Joseph var ikke i Graven; og han rev sine Klæder. 30 Og han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er ikke der, og jeg, hvor vil jeg gaae? 31 Og de toge Josephs Kjortel, og slagtede en Gjedebuk, og dyppede Kjortelen i Blodet. 32 Og de sendte den Kjortel af adskillige Farver, og lode den komme til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; Kjære, see, om det er din Søns Kjortel, eller ei. 33 Og han kjendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et ondt Dyr haver ædet ham; Joseph er visseligen reven (ihjel). 34 Og Jakob rev sine Klæder, og lagde en Sæk om sine Lænder, og sørgede for sin Søn lang Tid. 35 Og alle hans Sønner og alle hans Døttre lagde sig efter at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, og sagde: Jeg maa sørgende fare ned til min Søn i Graven! og hans Fader begræd ham 36 Og Midianiterne solgte ham i Ægypten til Potiphar, Pharaos Betjent og Krigsøverste.
• 1 Mos 39:1-9 : 1 Og Joseph var ført ned i Ægypten, og Potiphar, Pharaos Betjent, Krigsøversten, en ægyptisk Mand, kjøbte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned. 2 Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus. 3 Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand. 4 Og Joseph fandt Naade for hans Øine og tjente ham; og han satte ham over sit Huus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand. 5 Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken 6 Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende. 7 Og det hændte sig, efter dette var skeet, at hans Herres Hustru kastede sine Øine til Joseph og sagde: Lig hos mig. 8 Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: See, min Herre agter paa Intet med mig, hvad i Huset er; og Alt, hvad han haver, haver han givet i min Haand. 9 Ingen er, fornemmere i dette Huus end jeg, og han formener Intet for mig, uden dig, idet du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gjøre denne store Ondskab og synde imod Gud? 10 Og det skede, da hun talede til Joseph Dag efter Dag, lød han hende dog ikke, at ligge hos hende eller at være med hende. 11 Og det hændte sig paa en Dag, der han kom i Huset, at gjøre sin Gjerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset, 12 da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han forlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik ud, udenfor. 13 Og det skede, da hun saae, at han forlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor, 14 da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst. 15 Og det skede, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede, og gik ud, udenfor. 16 Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem. 17 Og hun talede til ham lige de samme Ord og sagde: Den ebraiske Tjener kom til mig, som du haver ført os paa, at gjøre mig tilskamme. 18 Og det skede, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor. 19 Og det skede, der hans Herre hørte sin Hustrues Ord, som hun talede til ham, sigende: Efter disse Ord haver din Tjener gjort mod mig, da blev han meget vred. 20 Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus. 21 Men Herren var med Joseph, og bøiede Miskundhed til ham, og gav ham Naade hos Fængslets Huses Forstander. 22 Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han. 23 (Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.
• 1 Mos 46:20 : 20 Og Joseph bleve (Sønner) fødte i Ægypti Land, som Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, fødte ham: Manasse og Ephraim.
• 1 Mos 48:1-9 : 1 Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim. 2 Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen. 3 Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig. 4 Og han sagde til mig: See, jeg vil gjøre dig frugtbar og formere dig, og gjøre dig til en Hob Folk, og give din Sæd efter dig dette Land til Eiendom evindeligen. 5 Og nu, dine to Sønner, de, som dig ere fødte i Ægypti Land, før jeg kom til dig i Ægypten, de skulle høre mig til; Ephraim og Manasse skulle høre mig til, som Ruben og Simeon. 6 Men din Affødning, som du skal avle efter dem, skal høre dig til; de skulle kaldes efter deres Brødres Navn, i deres Arv. 7 Og der jeg kom af Paddan, døde Rachel for mig i Canaans Land, paa Veien, der jeg havde endnu et Stykke Vei for at komme til Ephrath; og jeg begrov hende der paa Veien til Ephrath, det er Bethlehem. 8 Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse? 9 Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem. 10 Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn. 11 Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd. 12 Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden. 13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham. 14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte. 15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag, 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet. 17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved. 18 Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved. 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk. 20 Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse. 21 Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen. 22 Og jeg haver givet dig eengang Sichem fremfor dine Brødre, hvilken jeg tog af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.
• 1 Mos 49:22-26 : 22 Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren. 23 Og Skytterne forbittrede ham, og skjøde, og hadede ham. 24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel. 25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser. 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
• 4 Mos 2:18-19 : 18 Ephraims Leirs Banner efter deres Hære skal være mod Vesten, og Ephraims Børns Fyrste, Elisama, Ammihuds Søn, 19 og hans Hær og de Talte af dem, fyrretyve tusinde og fem hundrede;