4 Mosebok 16:17

Original Norsk Bibel 1866

Og tager hver sit Ildkar, og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar nær til for Herrens Ansigt, to hundrede og halvtredsindstyve Ildkar, og du og Aron, hver sit Ildkar.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 12:7 : 7 Og nu, stiller eder frem, og jeg vil gaae irette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens Retfærdigheder, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).

    19 Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.

    20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 86%

    6 Gjører dette: Tager eder Ildkar, Korah og alt hans Selskab,

    7 og lægger Ild i dem, og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt imorgen; og det skal skee, hvilken Mand Herren udvælger, den er hellig; I (gjøre for) meget af det, Levi Børn!

    8 Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!

  • 16 Og Mose sagde til Korah: Du og dit ganske Selskab være for Herrens Ansigt imorgen, (ja) du, og de, og Aron.

  • 80%

    12 Saa skal han tage et Ildkar, fuldt af Gløder af Ilden af Alteret for Herrens Ansigt, og sine Hænder fulde af stødt Røgelse af (vellugtende) Urter, og han skal bære det indenfor Forhænget.

    13 Og han skal kaste Røgelsen paa Ilden for Herrens Ansigt, saa at en tyk Røg af Røgelsen skjuler Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, at han ikke døer.

  • 80%

    35 Og en Ild foer ud fra Herren og fortærede de to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som offrede Røgelse.

    36 Og Herren talede til Mose og sagde:

    37 Siig til Eleasar, Arons Søn, Præsten, at han skal optage Ildkarrene af Branden og udsprede Ilden bort, thi de ere hellige;

    38 nemlig deres Ildkar, som syndede imod deres Sjæle, og man skal slaae dem i brede Plader, at beslaae Alteret med; thi de offrede dem for Herrens Ansigt, og de ere hellige, og de skulle være Israels Børn til et Tegn.

    39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de Opbrændte havde offret med, og slog dem ud til Plader, til at beslaae Alteret med,

    40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som er ikke af Arons Sæd, skal komme nær til, at gjøre Røgoffer af Røgelse for Herrens Ansigt, og at han ikke skal blive som Korah og som hans Selskab, eftersom Herren havde sagt ham formedelst Mose.

  • 79%

    45 Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.

    46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.

    47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.

  • 75%

    7 Og derpaa skal Aron lade røge Røgelse af (kostelige) Urter; hver Morgen, naar han tilbereder Lamperne, skal han lade røge (derpaa).

    8 Og naar Aron antænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge (derpaa); det skal være en idelig Røgelse for Herrens Ansigt, hos eders Efterkommere.

    9 I skulle ingen fremmed Røgelse antænde derpaa, eller Brændoffer, eller Madoffer; og Drikoffer skulle I ikke udøse derpaa.

  • 1 Og Arons Sønner, Nadab og Abihu, toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi, og lagde Røgelse derpaa; og de førte fremmed Ild nær til for Herrens Ansigt, hvilket han havde ikke befalet dem.

  • 17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 2 Tag Aron og hans Sønner med ham, og Klæderne, og Salveolien, og Syndofferets Stud, og de to Vædere, og en Kurv med usyrede (Brød);

  • 27 Og han optændte Røgelse af (vellugtende) Urter derpaa, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 34 Og Herren sagde til Mose: Tag dig (vellugtende) Urter, Stakte og Onyche og Galban, disse (vellugtende) Urter, og reen Virak; der skal være lige meget af hvert.

  • 11 Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Huses Ældste, samt Jaasanja, Saphans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opgik en overflødig Taage af Røgelsen.

  • 72%

    1 Og Korah, Jizehars Søn, Kahaths, Levi Søns, Søn, tog (til sig) baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Pelets Søn, Rubens Børn.

    2 Og de stode op for Mose Ansigt, og to hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte af Forsamlingen, navnkundige Mænd.

    3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?

  • 49 Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.

  • 2 Og han skal bære det til Arons Sønner, Præsterne, og en skal tage sin Næve fuld deraf, af samme Meel og af Olien dertil, med al Virak dertil; og Præsten skal gjøre et Røgoffer af dets Ihukommelsesoffer paa Alteret; det er et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 27 og Bordet med alt sit Redskab, og Lysestagen med sit Redskab, og Røgelsealteret,

  • 2 Og han sagde til Aron: Tag dig en ung Studekalv til Syndoffer, og en Væder til Brændoffer, (begge) uden Lyde, og lad dem føres nær til for Herrens Ansigt.

  • 5 Og han skal tage af Israels Børns Menighed to Gjedebukke til Syndoffer, og een Væder til Brændoffer.

  • 32 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse;

  • 3 Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer

  • 1 Og du, du skal lade din Broder Aron komme frem til dig, og hans Sønner med ham, midt ud af Israels Børn, til at gjøre Præsteembede for mig: Aron, Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar, Arons Sønner.

  • 20 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse;

  • 19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde.

  • 1 Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste i Israel; og I skulle tilbede langt fra.

  • 14 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse;

  • 19 Præsten, som gjør et Syndoffer af det, skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, i Forsamlingens Pauluns Forgaard.

  • 12 Efter det Tal, som I skulle lave, skulle I lave det paa denne (Maade) for et (hvert) efter deres Tal.

  • 26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.

  • 7 Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.

  • 80 een Røgelseskaal paa ti Gylden, fuld af Røgelse;

  • 16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun.

  • 15 og Røgelsealteret med sine Stænger, og Salveolien, og Røgelse af (vellugtende) Urter, og Dørens Dække til Tabernaklets Dør,