4 Mosebok 22:31
Da oplod Herren Bileams Øine, at han saae Herrens Engel staaende i Veien, og hans dragne Sværd i hans Haand, og han bøiede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt.
Da oplod Herren Bileams Øine, at han saae Herrens Engel staaende i Veien, og hans dragne Sværd i hans Haand, og han bøiede sig og kastede sig ned paa sit Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Da kom Gud til Bileam om Natten og sagde til ham: Dersom de Mænd ere komne for at kalde dig, da staa op, gak med dem; men dog, det Ord, som jeg vil tale til dig, det skal du gjøre.
21 Da stod Bileam op om Morgenen og sadlede sin Aseninde, og drog med de Moabiters Fyrster.
22 Men Guds Vrede optændtes, fordi han drog hen, og Herrens Engel stillede sig i Veien, at imodstaae ham; men han red paa sin Aseninde, og hans tvende Drenge vare med ham.
23 Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen).
24 Da stod Herrens Engel paa en (snæver) Sti, ved Viingaardene, hvor der var Steengjerde paa begge Sider.
25 Og der Aseninden saae Herrens Engel, da trykkede hun sig til Væggen, og trykkede Bileams Fod til Veggen; og han slog hende end mere.
26 Men Herrens Engel blev ved at gaae forbi; og han stod paa et snevert Sted, der, hvor ingen Vei var at vige til høire eller venstre Side.
27 Og Aseninden saae Herrens Engel, og hun lagde sig ned under Bileam; da optændtes Bileams Vrede, og han slog Aseninden med Kjeppen.
28 Da aabnede Herren Asenindens Mund, og hun sagde til Bileam: Hvad haver jeg gjort dig, at du haver nu slaget mig tre Gange?
29 Og Bileam sagde til Aseninden: Fordi du haver handlet (saa) imod mig; gid jeg havde et Sværd i min Haand, da vilde jeg nu slaae dig ihjel.
30 Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei.
32 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvorfor haver du slaget din Aseninde nu tre Gange? see, jeg er udgangen at imodstaae (dig), thi denne Vei er forvendt for mig.
33 Og Aseninden saae mig og veg nu tre Gange (af Veien) for mit Ansigt; ellers, dersom hun ikke havde veget (af Veien) for mit Ansigt, da vilde jeg endog saa slaget dig nu ihjel og ladet hende leve.
34 Da sagde Bileam til Herrens Engel: Jeg haver syndet, men jeg vidste ikke, at du stod lige imod mig paa Veien; og nu, dersom det er ondt for dine Øine, vil jeg vende tilbage igjen
35 Og Herrens Engel sagde til Bileam: Drag med Mændene, men aleneste det Ord, som jeg taler til dig, det skal du tale; saa drog Bileam med Balaks Fyrster.
36 Og Balak hørte, at Bileam kom; og han drog ud imod ham til en Stad i Moab, som var ved Arnons Landemærke, som er ved det yderste Landemærke.
1 Der Bileam saae, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme, men han rettede sit Ansigt mod Ørken.
2 Og Bileam opløftede sine Øine og saae Israel, som boede (i Leiren) efter sine Stammer; og Guds Aand var over ham.
3 Og han tog til sit Sprog og sagde: Dette siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
4 Det siger den, som hører Guds Taler, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede:
15 Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
16 Det siger den, som hører Guds Taler, og som veed den Høiestes Vidskab, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede:
15 Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil der møde (Herren).
16 Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
17 Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
41 Og det skede om Morgenen, da tog Balak Bileam og førte ham op paa Baals Høie; og han saae derfra det Yderste af Folket.
2 Og Balak gjorde, saasom Bileam sagde; og Balak og Bileam offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter.
3 Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaae hen, maaskee Herren visseligen møder mig, og det Ord, som han lader mig see, vil jeg give dig tilkjende; og han gik op paa et høit Sted.
4 Og Gud mødte Bileam, og han sagde til ham: Jeg haver ordentligen tilberedt syv Altere, og offret en Stud og en Væder paa hvert Alter.
5 Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.
22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).
11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad gjør du (imod) mig? jeg tog dig (hid) til at forbande mine Fjender, og see, du haver aldeles velsignet (dem).
12 Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?
38 Og Bileam sagde til Balak: See, jeg er nu kommen til dig; mon jeg aldeles formaaer at tale Noget? det Ord, som Gud vil lægge i min Mund, det vil jeg tale.
39 Saa foer Bileam med Balak, og de kom til Kirjath-Husoth.
10 Da optændtes Balaks Vrede imod Bileam, og han slog sine Hænder tilsammen; og Balak sagde til Bileam: Jeg kaldte dig til at forbande mine Fjender, og see, du haver disse tre Gange aldeles velsignet (dem).
16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.
2 Og Balak, Zippors Søn, saae alt det, som Israel havde gjort Amoriterne.
25 Og Bileam stod op, og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vei.
9 Og Gud kom til Bileam, og han sagde: Hvo ere de Mænd, som ere hos dig?
10 Og Bileam sagde til Gud: Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge, haver sendt til mig (sigende):
7 Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de Ældste af Midianiterne, og Spaamænds Løn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de sagde Balaks Ord til ham.
26 Og Bileam svarede og sagde til Balak: Haver jeg ei talet til dig, sigende: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gjøre?
27 Og Balak sagde til Bileam: Kjære, gaa med, jeg vil tage dig (med hen) til et andet Sted; maaskee det maatte være ret for Guds Øine, at du derfra forbander mig det.
28 Og Balak tog Bileam (med sig) paa Peors Top, som er vendt lige imod Ørken.
5 Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, i hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: See, et Folk er udgaaet af Ægypten, see, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tvært over for mig.
18 Og Bileam svarede og sagde til Balaks Tjenere: Dersom Balak vilde give mig sit Huus fuldt af Sølv og Guld, kunde jeg (dog) ikke overtræde Herrens min Guds Ord, til at gjøre Lidet eller Stort.
13 Da stod Bileam op om Morgenen og sagde til Balaks Fyrster: Gaaer til eders Land; thi Herren vægrer sig ved at tillade mig at gaae med eder.
2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.
7 Da tog han til sit Sprog og sagde: Af Syrien haver Balak, Moabiternes Konge, ladet hente mig fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, vredes paa Israel.