Og de i Menigheden skulle udfrie Manddraberen af Blodhevnerens Haand, og de i Menigheden skulle lade ham komme tilbage til sin Tilflugtsstad, der, hvor han flyede til; og han skal blive der, indtil den Ypperstepræst døer, som man haver salvet med den hellige Olie.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Men om Manddraberen gaaer ud, udenfor sin Tilflugtsstads Markeskjel, der, hvor han flyede til,
27og Blodhevneren finder ham udenfor hans Tilflugtsstads Markeskjel, og Blodhevneren slaaer Manddraberen ihjel, (da skal) ikke (holdes) Bloddom over ham.
28Thi han skulde bleven i sin Tilflugtsstad, indtil den Ypperstepræst døde; men efter den Ypperstepræsts Død maa Manddraberen vende tilbage til sit Eiendoms Land.
29Og disse Ting skulle være eder en beskikket Ret hos eders Efterkommere i alle eders Boliger.
30Hver, som slaaer nogen Person efter Vidners Mund, den Manddraber skal man slaae ihjel; men eet Vidne skal ikke svare imod en Person, til at døe.
31Og I skulle ikke tage Forsoning for en Manddrabers Person, naar han, som haver gjort Uret, (er skyldig til) at døe; thi han skal visseligen dødes.
32Og I skulle ingen Forsoning tage, for at lade Nogen flye til sin Tilflugtsstad, eller at lade Nogen komme tilbage at boe i Landet, førend Præsten døer.
33Og I skulle ikke besmitte Landet, som I boe udi; thi Blodet, det besmitter Landet, og for Landet kan ikke skee Forsoning for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste det.
11da skulle I udnævne eder Stæder, de skulle være Tilflugtsstæder for eder, at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
12Og de skulle være for eder Stæder til en Tilflugt for Blodhevneren, at Manddraberen ikke skal døe, indtil han haver staaet for Menighedens Ansigt, for Dommen.
13Og de Stæder, som I skulle give, skulle være sex Tilflugtsstæder for eder.
14De tre Stæder skulle I give paa denne Side Jordanen, og de tre Stæder skulle I give i Canaans Land; de skulle være Tilflugtsstæder.
15For Israels Børn og for en Fremmed og for en Gjæst midt iblandt dem skulle disse sex Stæder være til en Tilflugt, at hver den kan flye derhen, som slaaer en Person (ihjel) af en Forseelse.
16Men dersom Nogen slaaer ham med Jerntøi, og han døer, han er en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
17Og dersom han slaaer ham med en Steen i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
18Eller han slaaer ham med Trætøi i Haanden, som Nogen kan døe af, og han døer, da er han en Manddraber; den Manddraber skal visseligen dødes.
19Blodhevneren, han skal lade døde Manddraberen; naar han møder ham, da maa han lade ham døde.
20Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,
21eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
22Men dersom han i en Hast støder ham uden Fjendskab, eller kaster noget Tøi paa ham, uden frit Forsæt,
23eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
24da skulle de i Menigheden dømme imellem den, som slog, og imellem Blodhevneren, efter disse Rette.
2Tal til Israels Børn, sigende: Giver for eder Tilflugtsstæder, om hvilke jeg talede til eder formedelst Mose;
3at en Manddraber kan flye derhen, som slaaer en Person af en Forseelse, uvidende, og at de kunne være eder til Tilflugt for Blodhevneren.
4Og han maa flye til en af disse Stæder, og han skal staae (udenfor) Stadens Ports Dør og tale sine Ord for de Ældstes Øren af samme Stad; saa skulle de tage ham ind i Staden til sig, og give ham et Sted, at han kan boe hos dem.
5Og naar Blodhevneren forfølger ham, da skulle de ikke overantvorde Manddraberen i hans Haand, efterdi han slog sin Næste uvidende og var ikke hans Fjende tilforn.
6Saa skal han boe i den samme Stad, indtil han har staaet for Menighedens Ansigt for Retten, indtil den Ypperstepræst er død, som var i de Dage; da maa Manddraberen vende tilbage og komme til sin Stad og til sit Huus, til Staden, der han flyede fra.
10at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
11Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
12da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
13Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
9Disse vare de Stæder, som vare beskikkede for alle Israels Børn og for den Fremmede, som var fremmed midt iblandt dem, at derhen maatte flye hver den, som slog en Person af en Forseelse, at han skulde ikke døe ved Blodhevnerens Hannd, før han havde staaet for Menighedens Ansigt.
42at en Manddraber, som uvidende slaaer sin Næste ihjel, som han ikke hadede tilforn, maatte flye derhen, at han maatte flye til een af de samme Stæder og blive ved Live:
3Du skal berede dig Vei (til dem), og du skal dele i tre Dele dit Lands Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være (saaledes), at hver Manddraber kan flye derhen.
4Og denne skal være den Manddrabers Sag, som maa flye derhen og blive ved Live: Den, som slaaer sin Næste uvidende og haver ikke hadet ham tilforn,
5og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
6at Blodhevneren skal ikke forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naae ham, naar Veien er lang, og slaae ham ihjel, enddog ingen Dødsdom er over ham, thi han havde ikke hadet ham tilforn.
6Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være sex Tilflugtsstæder, som I skulle give, at Manddraberen kan flye derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder.
13Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen.
14Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
5Og Præsten, som er salvet, skal tage af Studens Blod, og føre det til Forsamlingens Paulun.
2da skulle dine Ældste og dine Dommere udgaae, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den Ihjelslagne.
16Og Præsten, som er salvet, skal fremføre af Studens Blod til Forsamlingens Paulun.
35Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visseligen dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene, udenfor Leiren.
8Men dersom den Mand ikke haver (nogen) Løser, at han kan give ham igjen det, han var ham skyldig, da skal den Skyld, som igjengives Herren, høre Præsten til, foruden Forligelsens Væder, med hvilken han gjør Forligelse for ham.
6Og alle de Ældste af den samme Stad, de, som ere næst ved den Ihjelslagne, de skulle toe deres Hænder over Qvien, som Halsen er afhuggen paa i Dalen.
4Og Eleasar, Præsten, skal tage af dens Blod paa sin Finger, og han skal stænke hen imod Forsamlingens Pauluns Forside af dens Blod syv Gange.
4og ikke fører den frem til Forsamlingens Pauluns Dør, til at offre Offer for Herren, foran Herrens Tabernakel, den samme Mand skal Blodskyld tilregnes, han udøste Blod, og den samme Mand skal udryddes midt udaf sit Folk;
17Et Menneske, som har gjort Vold paa en Sjæls Blod, (naar) han flyer til en Grav, da skulle de ikke staae ham bi.
18Men det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som renses, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt.