Salmenes bok 119:79
Lad dem vende om til mig, som dig frygte, og som kjende dine Vidnesbyrd.
Lad dem vende om til mig, som dig frygte, og som kjende dine Vidnesbyrd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
36Bøi mit Hjerte til dine Vidnesbyrd, og ikke til Gjerrighed.
37Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
38Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.
39Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
74De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
78Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
58Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
59Jeg betænkte mine Veie, og jeg vil vende mine Fødder til dine Vidnesbyrd.
119Du lod alle Ugudelige paa Jorden høre op som Skum; derfor elskede jeg dine Vidnesbyrd.
120(Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
157Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
31Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
63Jeg haver Samqvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
125Jeg er din Tjener, underviis mig, at jeg maa kjende dine Vidnesbyrd.
2Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, ham søge af ganske Hjerte,
132Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig, eftersom du pleier imod dem, der elske dit Navn.
129Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
95De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
5Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
6Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
69De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
167Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
168Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
169Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
42Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
161Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
53Der betog mig en heftig Bevægelse for de Ugudelige, som forlade din Lov.
27Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
117Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
111Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig, thi de ere mit Hjertes Glæde.
10Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
46Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.
7Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
4Lad dem vende tilbage til deres Beskjæmmelses Løn, de, som sige: Ha, ha!
14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.