Johannes' åpenbaring 20:14
Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Denne er den anden Død.
Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Denne er den anden Død.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.
9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
10 Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed.
11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.
12 Og jeg saae de Døde, Smaae og Store, staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens (Bog); og de Døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gjerninger.
13 Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel.
21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
1 Og jeg saae en Engel fare ned fra Himmelen, som havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand.
2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar,
3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
4 Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet (at holde) Dom; og (jeg saae) deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede, og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christo de tusinde Aar.
5 Men de andre Døde bleve ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar fuldendtes. Denne er den første Opstandelse.
6 Salig og hellig er den, som haver Deel i den første Opstandelse; over disse haver den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Christi Præster, og skulle regjere med ham tusinde Aar.
7 Og naar de tusinde Aar ere fuldendte, skal Satanas løses af sit Fængsel.
8 Men de Frygtagtige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddrabere og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovel; hvilket er den anden Død.
44 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
48 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
3 Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet; og det blev Blod som af en Myrdet, og hver levende Sjæl i Havet døde.
46 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
10 han drikker og Guds Vredes Viin, som er iskjenket ublandet i hans Fortørnelses Kalk, og han skal pines med Ild og Svovel for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.
11 Og deres Pines Røg opstiger i al Evighed; og de have ikke Hvile Dag eller Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og hvo, som annammer dets Navns Mærke.
42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
18 Af disse tre, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Trediedelen af Menneskene ihjelslagen.
8 Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og den tredie Deel af Havet blev Blod.
9 Og Trediedelen af Skabningerne i Havet, som havde Liv, døde, og Trediedelen af Skibene blev ødelagt.
11 Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: Den, som seirer, skal ingenlunde skades af den anden Død.
24 Og de skulle gaae ud og see paa de Folks (døde) Kroppe, som have gjort Overtrædelse imod mig; thi deres Orm skal ikke døe, og deres Ild skal ikke udslukkes, og de skulle være en Væmmelse for alt Kjød.
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.
19 Og Engelen lod sin Segel gaae over Jorden og høstede Frugten af Jordens Viintræ, og kastede den i Guds Vredes store Persekar.
1 Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere.
13 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.
41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
2 Og jeg saae som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som havde vundet Seier over Dyret og over dets Billede og over dets Mærke og over dets Navns Tal, staaende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.
46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.
27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
7 Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem, og overvinde dem og ihjelslaae dem.
54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.
32 Men sidst af dem alle døde ogsaa Qvinden.
22 See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger.
40 Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.
8 Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er.
2 Og den oplod Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.
18 Og Hedningerne ere blevne vrede, og din Vrede er kommen, og de Dødes Tid, at de skulle dømmes, og at (du skal) give dine Tjenere, Propheterne, Løn, og de Hellige og dem, som frygte dit Navn, de Smaae og de Store, og fordærve dem, som fordærve Jorden.
8 Og jeg saae, og see, en blegguul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham; og ham blev given Magt over den fjerde Deel af Jorden at ihjelslaae med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
5 Og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, udgaaer der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, bør det ham saaledes at ihjelslaaes.