Ruts bok 2:3

Original Norsk Bibel 1866

Og hun gik, og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at den Deel af Marken hørte Boas til, som var af Elimelechs Slægt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Tess 3:12 : 12 Men Saadanne byde og formane vi ved vor Herre Jesum Christum, at de arbeide i Stilhed og æde deres eget Brød.
  • 2 Kong 8:5 : 5 Og det skede, der han fortalte Kongen, at han havde gjort en Død levende, see, da raabte den Qvinde, hvis Søn han havde gjort levende, til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager; da sagde Gihesi: Min Herre Konge! denne er Qvinden, og denne er hendes Søn, som Elisa gjorde levende.
  • Est 6:1-2 : 1 I den samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Historiebogen om de daglige Handeler, og de bleve læste for Kongens Ansigt. 2 Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
  • Matt 10:29 : 29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).
  • Luk 10:31 : 31 Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi.
  • 1 Tess 4:11-12 : 11 og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin Gjerning, og arbeide med eders egne Hænder, saasom vi have budet eder; 12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Rut 2:1-2
    2 vers
    87%

    1Og Noomi havde en Kynding, som hørte hendes Mand til, en Mand af Vælde og Formue, af Elimelechs Slægt; og hans Navn var Boas.

    2Og Ruth, den Moabitiske, sagde til Noomi: Kjære, jeg vil gaae paa Marken, og jeg vil sanke op af Axene efter den, for hvis Øine jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter.

  • Rut 2:4-11
    8 vers
    85%

    4Og see, Boas kom fra Bethlehem, og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!

    5Og Boas sagde til sin den unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører denne unge Qvinde til?

    6Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Qvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.

    7Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.

    8Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke, min Datter? du skal ikke gaae at sanke op paa en anden Ager, og gak ikke heller over herfra, men hold dig her til mine unge Piger.

    9(Hold) dine Øine til den Ager, hvor de skjære paa, og gak efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at Ingen skal røre dig? og tørster dig, da gak til de Kar, og drik af det, som de unge Karle øse.

    10Da faldt hun paa sit Ansigt og bøiede sig ned til Jorden; og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øine, at du kjender mig, og jeg er fremmed?

    11Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkjendegivet alt, hvad du har gjort ved din Mands Moder efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland, og er gaaet til et Folk, som du kjendte ikke tilforn.

  • Rut 2:13-23
    11 vers
    84%

    13Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kjærligen til din Tjenesteqvinde; og jeg, jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.

    14Og Boas sagde til hende: Naar det er Tid til at æde, da kom herhid og æd af Brødet, og dyp din Bid i Eddiken; og hun satte sig ved Høstfolkenes Side, og han rakte stegte Ax til hende, og hun aad og blev mæt og levnede.

    15Og hun stod op at sanke; og Boas befoel sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke iblandt Negene, og beskjæmmer hende ikke.

    16Lader ogsaa Noget tabes af Negene for hende, og lader tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skjælde paa hende.

    17Saa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Epher Byg.

    18Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saae det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var bleven mæt.

    19Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du idag, og hvor havde du at gjøre? velsignet være den, som dig kjendte! Da gav hun sin Mands Moder tilkjende, hos hvem hun havde havt at gjøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har havt at gjøre hos idag, er Boas.

    20Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.

    21Og Ruth, den Moabitiske, sagde: Ogsaa (maa du vide), at han har sagt til mig: Du skal holde dig til mine unge Karle, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.

    22Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønneqvinde: Det er godt, min Datter, at du gaaer ud med hans unge Piger, at man ikke skal være dig imod paa en anden Ager.

    23Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.

  • Rut 1:21-22
    2 vers
    78%

    21Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?

    22Saa kom Noomi tilbage, og Ruth, den Moabitiske, hendes Søns Hustru, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de, de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.

  • Rut 3:1-2
    2 vers
    77%

    1Og Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter! mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaae dig vel?

    2Og nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, være af vort Frændskab? see, han kaster Byg inat paa Loen.

  • Rut 1:5-9
    5 vers
    76%

    5Da døde ogsaa de begge, Mahlon og Chiljon, og Qvinden blev tilbage efter hendes tvende Sønner og efter hendes Mand.

    6Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.

    7Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende; og de gik paa Veien, for at komme tilbage til Judæ Land.

    8Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!

    9Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.

  • Rut 4:13-14
    2 vers
    76%

    13Saa tog Boas Ruth, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende, (at hun blev) frugtsommelig, og hun fødte en Søn.

    14Da sagde Qvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser idag, og hans Navn blive priset i Israel!

  • Rut 4:1
    75%

    1Og Boas gik op til Porten og sad der, og see, Løseren gik forbi, til hvilken Boas talede og sagde: Vig (af Veien), sæt dig her, min Ven! og han veg (af Veien) og satte sig.

  • Rut 4:5
    75%

    5Og Boas sagde: Paa hvilken Dag du kjøber det Land af Noomi Haand, da kjøber du det og af den moabitiske Ruth, den Dødes Hustru, for at opreise den Døde et Navn paa hans Arv.

  • Rut 3:6-10
    5 vers
    74%

    6Og hun gik ned i Loen og gjorde efter alt det, som hendes Mands Moder havde befalet.

    7Der Boas havde ædet og drukket, og hans Hjerte var vel (tilmode), da kom han at lægge sig yderst i en Hob; og hun kom sagteligen og slog op ved hans Fødder, og lagde sig.

    8Og det skede om Midnatten, da blev Manden forskrækket og greb omkring sig, og see, en Qvinde laae ved hans Fødder.

    9Og han sagde: Hvo er du? og hun svarede: Jeg er Ruth, din Tjenesteqvinde, udbred din Vinge over din Tjenesteqvinde, thi du er Løseren.

    10Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter! du har gjort din sidste Miskundhed bedre end den første, at du har ikke gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.

  • Rut 1:1-3
    3 vers
    74%

    1Og det skede i de Dage, der Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand af Bethlehem i Juda gik hen at være fremmed i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.

    2Og Mandens Navn var Elimelech, og hans Hustrues Navn Noomi, og hans to Sønners Navn Mahlon og Chiljon, (de vare) Ephrathiter af Bethlehem i Juda; og de kom i Moabiternes Land og bleve der.

    3Og Elimelech, Noomi Mand, døde; og hun blev tilbage, hun og hendes to Sønner.

  • Rut 3:16-17
    2 vers
    74%

    16Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.

    17Og hun sagde: Disse sex (Maader) Byg gav han mig; thi han sagde til mig: Du skal ikke komme tomhændet til din Mands Moder.

  • Rut 4:3
    73%

    3Da sagde han til Løseren: Den Deel af Marken, som hørte vor Broder Elimelech til, den har Noomi solgt, som er kommen tilbage af Moabiternes Land.

  • Rut 1:18-19
    2 vers
    72%

    18Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).

    19Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skede, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er denne Noomi?

  • Rut 4:9-10
    2 vers
    72%

    9Da sagde Boas til de Ældste og til alt Folket: I ere Vidner idag, at jeg har kjøbt alt det, som hørte Elimelech til, og alt det, som hørte Chiljon og Mahlon til, af Noomi Haand.

    10Og tilmed har jeg taget Ruth, den Moabitiske, Mahlons Hustru, mig til en Hustru, til at opreise den Døde et Navn paa hans Arv, at den Dødes Navn skal ikke udryddes fra hans Brødre og af hans Steds Port; (dertil ere) I Vidner idag.

  • Rut 1:15
    71%

    15Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske.