Rut 2:8
Da sagde Boas til Ruth: Hører du ikke, min Datter? du skal ikke gaae at sanke op paa en anden Ager, og gak ikke heller over herfra, men hold dig her til mine unge Piger.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- 1 Sam 3:6 : 6 Da blev Herren ved at kalde ydermere ad Samuel, og Samuel stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; og han sagde: Jeg kaldte ikke, min Søn, gak tilbage, læg dig.
- 1 Sam 3:16 : 16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.
- 2 Kong 5:13 : 13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen!
- Høys 1:7-8 : 7 Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde? 8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.
- Matt 9:2 : 2 Og see, de førte en Værkbruden til ham, som laae paa en Seng; og der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.
- Matt 9:22 : 22 Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig; og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund.
- Matt 10:7-9 : 7 Men naar I gaae hen, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær. 8 Helbreder de Syge, renser de Spedalske, opvækker de Døde, uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet. 9 I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter, 10 ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd. 11 Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort.
- Fil 4:8 : 8 Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad der er elskeligt, hvad der tales vel om, enhver Dyd og Alt, hvad priseligt er, derpaa giver Agt.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Rut 2:13-2311 vers87%
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kjærligen til din Tjenesteqvinde; og jeg, jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.
14 Og Boas sagde til hende: Naar det er Tid til at æde, da kom herhid og æd af Brødet, og dyp din Bid i Eddiken; og hun satte sig ved Høstfolkenes Side, og han rakte stegte Ax til hende, og hun aad og blev mæt og levnede.
15 Og hun stod op at sanke; og Boas befoel sine unge Karle og sagde: Lader hende ogsaa opsanke iblandt Negene, og beskjæmmer hende ikke.
16 Lader ogsaa Noget tabes af Negene for hende, og lader tilbage, at hun kan opsanke det, og I skulle ikke skjælde paa hende.
17 Saa sankede hun op paa Ageren indtil Aftenen; og hun slog det af, som hun havde sanket op, og det var ved en Epher Byg.
18 Og hun løftede det op og kom i Staden, og hendes Mands Moder saae det, som hun havde opsanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde levnet, da hun var bleven mæt.
19 Da sagde hendes Mands Moder til hende: Hvor opsankede du idag, og hvor havde du at gjøre? velsignet være den, som dig kjendte! Da gav hun sin Mands Moder tilkjende, hos hvem hun havde havt at gjøre, og sagde: Den Mands Navn, som jeg har havt at gjøre hos idag, er Boas.
20 Og Noomi sagde til sin Sønneqvinde: Velsignet være han for Herren, som ikke haver forladt sin Miskundhed mod de Levende eller mod de Døde! og Noomi sagde til hende: Den Mand (hører) os nær (til), han er (en) af vore Løsere.
21 Og Ruth, den Moabitiske, sagde: Ogsaa (maa du vide), at han har sagt til mig: Du skal holde dig til mine unge Karle, indtil de have endt al den Høst, som jeg har.
22 Og Noomi sagde til Ruth, sin Sønneqvinde: Det er godt, min Datter, at du gaaer ud med hans unge Piger, at man ikke skal være dig imod paa en anden Ager.
23 Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
- Rut 2:1-77 vers86%
1 Og Noomi havde en Kynding, som hørte hendes Mand til, en Mand af Vælde og Formue, af Elimelechs Slægt; og hans Navn var Boas.
2 Og Ruth, den Moabitiske, sagde til Noomi: Kjære, jeg vil gaae paa Marken, og jeg vil sanke op af Axene efter den, for hvis Øine jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter.
3 Og hun gik, og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at den Deel af Marken hørte Boas til, som var af Elimelechs Slægt.
4 Og see, Boas kom fra Bethlehem, og sagde til Høstfolkene: Herren være med eder! og de sagde til ham: Herren velsigne dig!
5 Og Boas sagde til sin den unge Karl, som var sat over Høstfolkene: Hvem hører denne unge Qvinde til?
6 Og den unge Karl, som var sat over Høstfolkene, svarede og sagde: Det er den moabitiske unge Qvinde, som er kommen tilbage med Noomi af Moabiternes Land.
7 Og hun har sagt: Kjære, jeg vil sanke op og samle iblandt Negene efter Høstfolkene; og hun er kommen og har staaet siden imorges og indtil nu; nu sad hun lidet hjemme.
- Rut 2:9-113 vers84%
9 (Hold) dine Øine til den Ager, hvor de skjære paa, og gak efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at Ingen skal røre dig? og tørster dig, da gak til de Kar, og drik af det, som de unge Karle øse.
10 Da faldt hun paa sit Ansigt og bøiede sig ned til Jorden; og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øine, at du kjender mig, og jeg er fremmed?
11 Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkjendegivet alt, hvad du har gjort ved din Mands Moder efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland, og er gaaet til et Folk, som du kjendte ikke tilforn.
- Rut 3:1-33 vers79%
1 Og Noomi, hendes Mands Moder, sagde til hende: Min Datter! mon jeg ikke skulde søge Rolighed for dig, at det maa gaae dig vel?
2 Og nu, mon ikke Boas, hos hvis unge Piger du har været, være af vort Frændskab? see, han kaster Byg inat paa Loen.
3 Saa bad dig og salv dig, og tag dine Klæder paa dig, og gak ned i Loen; lad dig ikke kjendes af Manden, indtil han har fuldendt at æde og drikke.
- Rut 1:13-186 vers78%
13 mon I skulde vente paa dem, indtil de bleve store? mon I skulde (derefter) opholdes, at I ikke skulde faae Mænd? nei, mine Døttre, thi det er mig saare bittert, mere end eder, fordi Herrens Haand er udgangen over mig.
14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende.
15 Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske.
16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaaer hen, der vil jeg gaae hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud.
17 Hvor du vil døe, der vil jeg døe, og der vil jeg begraves; Herren gjøre mig saa og lægge saa dertil, sandelig, Døden (alene) skal skille imellem mig og imellem dig.
18 Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).
- Rut 3:9-113 vers77%
9 Og han sagde: Hvo er du? og hun svarede: Jeg er Ruth, din Tjenesteqvinde, udbred din Vinge over din Tjenesteqvinde, thi du er Løseren.
10 Og han sagde: Velsignet være du for Herren, min Datter! du har gjort din sidste Miskundhed bedre end den første, at du har ikke gaaet efter de unge Karle, enten fattig eller rig.
11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.
- Rut 4:4-52 vers76%
4 Og jeg, jeg sagde: Jeg vil aabenbare det for dine Øren, sigende: Kjøb det i Overvær af Indbyggerne og de Ældste af mit Folk; dersom du vil løse det, løs det, men dersom du ikke vil løse det, giv mig det tilkjende, at jeg kan vide det; thi der er Ingen uden du til at løse det, og jeg efter dig; og han sagde: Jeg, jeg vil løse det.
5 Og Boas sagde: Paa hvilken Dag du kjøber det Land af Noomi Haand, da kjøber du det og af den moabitiske Ruth, den Dødes Hustru, for at opreise den Døde et Navn paa hans Arv.
- 74%
18 Og hun sagde: Bliv (stille), min Datter, indtil du faaer at vide, hvorledes Sagen vil falde ud; thi den Mand hviler ikke, før han idag gjør Ende paa denne Sag.
- 73%
22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth, den Moabitiske, hendes Søns Hustru, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de, de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
- 73%
11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døttre, hvorfor ville I gaae med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunde blive eders Mænd?
- Rut 4:13-142 vers73%
13 Saa tog Boas Ruth, og hun blev hans Hustru, og han gik ind til hende; og Herren gav hende, (at hun blev) frugtsommelig, og hun fødte en Søn.
14 Da sagde Qvinderne til Noomi: Velsignet være Herren, som ikke vilde lade dig fattes en Løser idag, og hans Navn blive priset i Israel!
- 73%
1 Og Boas gik op til Porten og sad der, og see, Løseren gik forbi, til hvilken Boas talede og sagde: Vig (af Veien), sæt dig her, min Ven! og han veg (af Veien) og satte sig.
- Rut 1:6-94 vers73%
6 Da gjorde hun sig rede, hun og hendes Sønners Hustruer, og vendte tilbage fra Moabiternes Land; thi hun havde hørt i Moabiternes Land, at Herren havde besøgt sit Folk, at give dem Brød.
7 Og hun gik ud fra det Sted, hvor hun havde været, og begge hendes Sønners Hustruer med hende; og de gik paa Veien, for at komme tilbage til Judæ Land.
8 Da sagde Noomi til begge sine Sønners Hustruer: Gaaer hen, vender tilbage, hver til sin Moders Huus; Herren gjøre Miskundhed imod eder, ligesom I have gjort imod de Døde og imod mig!
9 Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.
- 73%
16 Og hun kom til sin Mands Moder, og hun sagde: Hvorledes (gaaer det dig), min Datter? og hun forkyndte hende alt det, Manden havde gjort hende.
- 72%
10 Og tilmed har jeg taget Ruth, den Moabitiske, Mahlons Hustru, mig til en Hustru, til at opreise den Døde et Navn paa hans Arv, at den Dødes Navn skal ikke udryddes fra hans Brødre og af hans Steds Port; (dertil ere) I Vidner idag.
- Rut 3:6-72 vers72%
6 Og hun gik ned i Loen og gjorde efter alt det, som hendes Mands Moder havde befalet.
7 Der Boas havde ædet og drukket, og hans Hjerte var vel (tilmode), da kom han at lægge sig yderst i en Hob; og hun kom sagteligen og slog op ved hans Fødder, og lagde sig.
- 71%
14 Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.