Esek 47:1-9 : 1 Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og see, der gik Vand ud fra under Husets Dørtærskel mod Østen; thi Husets forreste Deel var mod Østen, og Vandene løb ned fra under af, fra Husets den høire Side, fra Sønden ved Alteret.
2 Og han førte mig ud paa Veien ad Porten mod Norden, og førte mig omkring paa Veien udenom til den yderste Port ad Veien, som vender mod Østen, og see, der opsprang Vand fra den høire Side.
3 Der Manden gik ud mod Østen, da (havde han) en Maalesnor i sin Haand, og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Anklerne.
4 Og han maalte tusinde (Alen), og førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Knæerne; og han maalte tusinde, og lod mig gaae igjennem Vand, (som gik) til Lænderne.
5 Og han maalte tusinde, (og der var) en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaae igjennem; thi Vandene vare saa høie, (at de vare) Vand at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaae igjennem.
6 Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred.
7 Idet han førte mig tilbage, see, da (stode der) saare mange Træer ved Bredden af Bækken, (baade) paa denne og paa den (anden Side).
8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
9 Og det skal skee, at hver levende Sjæl, som vrimler paa hvert Sted, hvorhen hver af de tvende Floder kommer, skal leve, og der skal være saare megen Fisk; thi disse Vande ere komne derhen, og de skulle læges, og Alt skal leve, hvor Bækken kommer hen.
10 Og det skal skee, at der skulle staae Fiskere ved det samme, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim, de skulle udbrede Fiskergarn; der skal være deres Fisk efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare megen.
11 (Men) Dyndpudsene derhos og Grøfterne derhos, de skulle ikke læges, de skulle gives til Salt.
12 Og ved Bækken, ved dens Bred, baade paa denne og den (anden Side), skulle opvoxe allehaande Træer til Spise, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faae Ende, hvert skal bære første Frugt i sine Maaneder, thi deres Vande ere udgangne af Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise, og Bladene deraf til Lægedom.