Verse 15

Og Calebs, Jephunne Søns, Sønner vare: Iru, Ela og Naam; og Elas Sønner vare: Uknas.

Referenced Verses

  • 4 Mos 13:6 : 6 for Juda Stamme, Caleb, Jephunne Søn;
  • 4 Mos 13:30 : 30 Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det.
  • 4 Mos 14:6-9 : 6 Og Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, af dem, der havde bespeidet Landet, de sønderreve deres Klæder. 7 Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land. 8 Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning. 9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem. 10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
  • 4 Mos 14:24 : 24 Men min Tjener Caleb, fordi at der er en anden Aand med ham, og han haver fuldkommeligen efterfulgt mig, derfor vil jeg føre ham til det Land, der han var kommen hen, og hans Sæd skal eie det.
  • 4 Mos 14:30 : 30 I skulle ikke komme i det Land, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at lade eder boe deri, undtagen Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
  • Jos 14:6-9 : 6 Og Judæ Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du, du veed det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, paa mine og paa dine Vegne i Kades-Barnea. 7 Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at speide Landet; og jeg sagde ham Svar igjen, ligesom jeg meente. 8 Men mine Brødre, som gik op med mig, mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte Herren min Gud fuldkommeligen. 9 Da svoer Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig til Arv og dine Børn evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud. 10 Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel. 11 Jeg er endnu idag saa stærk som paa den Dag, der Mose sendte mig; som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen, og til at gaae ud og til at gaae ind. 12 Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at de Anakim ere der, og (der) ere store (og) faste Stæder, maaskee Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, saasom Herren haver sagt. 13 Saa velsignede Josva ham, og han gav Caleb, Jephunne Søn, Hebron til Arv. 14 Derfor blev Hebron Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, til Arv, indtil denne Dag, fordi han fuldkommeligen efterfulgte Herren, Israels Gud.
  • Jos 15:13-20 : 13 Og Caleb, Jephunne Søn, gav man Deel midt iblandt Judæ Børn, efter Herrens Ord til Josva, nemlig Arbæ, Anaks Faders, Stad, det er Hebron. 14 Og Caleb fordrev derfra de tre Anaks Sønner: Sesai og Ahiman og Talmai, Anaks Sønner. 15 Og han drog derfra op til Indbyggerne i Debir; men Debir hed fordum Kirjath-Sepher. 16 Og Caleb sagde: Hvo, som slaaer Kirjath-Sepher og indtager den, den vil jeg og give min Datter Achsa til Hustru. 17 Saa indtog Othniel, Kenas Søn, (som var) Calebs Broder, den; og han gav ham sin Datter Achsa til Hustru. 18 Og det skede, der hun kom, da tilskyndte hun ham at begjære en Ager af hendes Fader, og hun sprang ned af Asenet; og Caleb sagde til hende: Hvad (fattes) dig? 19 Og hun sagde: Giv mig en Velsignelse, thi du gav mig et Land Sønder paa, giv mig og Vandspring; saa gav han hende Vandspring oven, og Vandspring neden. 20 Denne er Judæ Børns Stammes Arv efter deres Slægter.
  • Dom 1:12-14 : 12 Og Caleb sagde: Hvo, der slaaer Kirjath-Sepher og indtager den, ham vil jeg give Achsa, min Datter, til Hustru. 13 Da indtog Othniel, Kenas Søn, Calebs Broder, (som var) yngre end han, den; og han gav ham Achsa, sin Datter, til Hustru. 14 Og det skede, der hun kom, da tilskyndte hun ham at begjære af hendes Fader en Ager, og hun sprang ned af Asenet; da sagde Caleb til hende: Hvad (fattes) dig?