Verse 14

Og Achab sagde: Ved hvem? og han sagde: Saa siger Herren: Ved Landsfyrsternes Drenge; og han sagde: Hvo skal binde an (med dem) til Krigen? og han sagde: Du.

Referenced Verses

  • 1 Mos 14:14-16 : 14 Der Abram hørte, at hans Broder var fangen, da væbnede han sine tre hundrede og atten oplærte (unge Karle), som vare fødte i hans Huus, og forfulgte dem til Dan. 15 Og han deeltes over dem om Natten, han og hans Svende, og slog dem, og forfulgte dem til Hoba, som (ligger) paa den venstre Side ved Damascus. 16 Og han førte alt Godset tilbage; og tilmed Loth, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage, og desligeste Qvinderne og Folket.
  • Dom 7:16-20 : 16 Og han deelte de tre hundrede Mænd i tre Hobe; og han gav dem alle Trompeter i deres Haand, og tomme Krukker og Blus midt udi Krukkerne. 17 Og han sagde til dem: I skulle see paa mig, og saaledes skulle I gjøre; og see, (naar) jeg kommer til det Yderste af Leiren, da skal det skee, at ligesom jeg vil gjøre, saa skulle I gjøre. 18 Og (naar) jeg blæser i Trompeten, jeg og hver, som er med mig, da skulle I ogsaa blæse i Trompeterne trindt omkring den ganske Leir, og sige: Herrens og Gideons! 19 Saa kom Gideon og de hundrede Mænd, som vare med ham, til det Yderste af Leiren i den midterste Vagts Begyndelse, — de havde nyligen opsat Vagterne — og de blæste i Trompeterne og søndersloge Krukkerne, som vare i deres Haand. 20 Saa blæste de tre Hobe i Trompeterne og sønderbrøde Krukkerne, men de holdt Blussene fast i deres venstre Haand og Trompeterne i deres høire Haand til at blæse udi, og de raabte: Herrens Sværd og Gideons!
  • 1 Sam 17:50 : 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand.
  • 1 Kong 18:44 : 44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
  • 1 Kor 1:27-29 : 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke; 28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget), 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.