Verse 5
Han, han stred og imod Ammons Børns Konge og fik Overhaand over dem, saa at Ammons Børn gave ham det samme Aar hundrede Centner Sølv og ti tusinde Cor Hvede og ti tusinde (Cor) Byg; dette gav Ammons Børn ham igjen baade i det andet og i det tredie Aar.
Referenced Verses
- Dom 11:4-9 : 4 Og det skede efter (nogle) Aar, da strede Ammons Børn mod Israel. 5 Og det skede, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jephthah af det Land Tob. 6 Og de sagde til Jephthah: Kom, saa skal du være vor øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn. 7 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og have udstødt mig af min Faders Huus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel? 8 Og de Ældste af Gilead sagde til Jephthah: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaae med os og stride imod Ammons Børn, og du skal være vort Hoved, (ja) alle deres, som boe i Gilead. 9 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I lade mig komme tilbage for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg, jeg da være eders Hoved? 10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord. 11 Saa gik Jephthah med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste; og Jephthah talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa. 12 Da sendte Jephthah Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad haver jeg med dig (at gjøre), at du kommer til mig at stride imod mit Land? 13 Og Ammons Børns Konge sagde til Jephthahs Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jabok og indtil Jordanen, saa giv mig nu de (Steder) tilbage med Fred. 14 Men Jephthah blev ydermere ved og sendte Bud til Ammons Børns Konge. 15 Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land. 16 Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades. 17 Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades. 18 Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke. 19 Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Konge i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kjære, lad os drage igjennem dit Land indtil mit Sted. 20 Men Sihon troede Israel ikke til at drage igjennem hans Landemærke, men Sihon samlede alt sit Folk, og de leirede sig i Jahza, og han stred imod Israel. 21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Eiendom alt Amoriternes Land, som boede i det samme Land. 22 Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Eiendom, fra Arnon og indtil Jabok, og fra Ørken og indtil Jordanen. 23 Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem? 24 Skulde du ikke eie det, som din Gud Camos skal fordrive for dig? men alle dem, som Herren vor Gud har fordrevet for vort Ansigt, dem ville vi eie. 25 Og nu, er du meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? Har han trættet med Israel eller ført Krig imod dem? 26 Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende (Stæder), og i Aroer og i dens tilhørende (Stæder), og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Sider, tre hundrede Aar, hvorfor friede I (dem) da ikke paa den samme Tid? 27 Og jeg, jeg har intet syndet imod dig, og du gjør Ondt imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme idag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn. 28 Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jephthahs Ord, hvilke han sendte til ham. 29 Og Herrens Aand var over Jephthah, og han drog igjennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han over til Ammons Børn. 30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand, 31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer. 32 Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand. 33 Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel Keramim, med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.
- 2 Sam 10:1-9 : 1 Og det skede derefter, at Ammons Børns Konge døde, og Hanon, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 2 Da sagde David: Jeg vil gjøre Miskundhed imod Hanon, Nahas Søn, saasom hans Fader gjorde Miskundhed imod mig; og David sendte hen at lade trøste ham formedelst sine Tjenere over hans Fader, og Davids Tjenere kom i Ammons Børns Land. 3 Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon, deres Herre: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader, at han sender dig Trøstere? mon David ikke haver sendt sine Tjenere til dig at udforske Stadens (Leilighed) og at speide den og omkaste den? 4 Da tog Hanon Davids Tjenere og lod rage Halvdelen af deres Skjæg, og afskar Halvdelen af deres Klæder indtil deres Artse, og lod dem fare. 5 Der de gave David det tilkjende, da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage. 6 Der Ammons Børn saae, at de stinkede for David, da sendte Ammons Børn hen og leiede de Syrer af Rechobs Huus og de Syrer af Zoba, tyve tusinde (Mænd) Fodfolk, og tusinde Mænd af Kongen af Maacha, og de Mænd af Tob, tolv tusinde Mænd. 7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær. 8 Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken. 9 Der Joab saae, at Krigen var (stillet) imod ham for og bagfra, da udvalgte han af alle de Udvalgte i Israel og rustede sig imod de Syrer. 10 Og det øvrige Folk gav han under sin Broders Abisai Haand, og han rustede sig imod Ammons Børn. 11 Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg komme til at frelse dig. 12 Vær frimodig, og lad os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gjøre, hvad som godt er for hans Øine! 13 Da drog Joab frem og det Folk, som var hos ham, til Krigen imod de Syrer; og de flyede for hans Ansigt. 14 Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, flyede de og for Abisai Ansigt og kom i Staden; saa vendte Joab tilbage fra Ammons Børn og kom til Jerusalem.
- 2 Krøn 20:1 : 1 Og det skede derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem (andre Flere) end de Ammoniter kom imod Josaphat til Krig.
- Jer 49:1-6 : 1 Imod Ammons Børn: Saa sagde Herren: Haver Israel ikke Børn, eller haver han ingen Arving? hvorfor eier Malkom Gad, og hans Folk boer i dens Stæder? 2 Derfor, see, Dagene ere komne, siger Herren, da jeg vil lade høre et Krigsskrig over Ammons Børns Rabba, og den skal være til en øde Dynge, og dens tilhørende (Stæder) skulle antændes med Ild; men Israel skal eie dem, som eie ham, sagde Herren. 3 Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige. 4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig? 5 See, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra Alle, (som ere) trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver hen for sig, og (der skal) Ingen (være), som skal samle dem, som flye. 6 Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fængsel, siger Herren.