Men derefter forlod Paulus Athenen og kom til Corinth.

Og der han fandt en Jøde, ved Navn Aqvilas, som var født i Pontus og nylig var kommen fra Italien, samt Priscilla, hans Hustru, — fordi Claudius havde budet alle Jøder at forlade Rom — gik han til dem;

og efterdi han var af det samme Haandværk, blev han hos dem og arbeidede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.

Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.

Men der baade Silas og Timotheus kom fra Macedonien, trængtes Paulus af Aanden til at vidne for Jøderne, at Jesus er Christus.

Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.

Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.

Men Crispus, Forstanderen for Synagogen, troede paa Herren med sit ganske Huus; og mange af Corinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.

Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: Frygt ikke, men tal og ti ikke;

fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig, for at gjøre dig Ondt; thi jeg haver meget Folk i denne Stad.

Og han blev der et Aar og sex Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

Men der Gallion var Landshøvding i Achaja, stode Jøderne samdrægtigen op imod Paulus, og førte ham for Domstolen og sagde:

Denne overtaler Folket til at dyrke Gud imod Loven.

Og der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: Dersom det var nogen Uretfærdighed eller slem Misgjerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, laane eder Øre;

men er det Spørgsmaal om en Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.

Og han drev dem fra Domstolen.

Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Forstander for Synagogen, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.

Men der Paulus var bleven der endnu mange Dage, tog han Afsked fra Brødrene og seilede til Syrien, og med ham Priscilla og Aqvilas, efterat han havde raget sit Hoved i Kenchreæ; thi han havde gjort et Løfte.

Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.

Men der de bade ham at blive længere Tid hos dem, vilde han ikke samtykke,

men han tog Afsked fra dem og sagde: Det bør mig endeligen at holde denne tilkommende Høitid i Jerusalem; men jeg vil vende tilbage til eder, om Gud vil. Og han foer bort fra Ephesus.

Og han kom til Cæsarea, og drog op og hilsede Menigheden, og drog saa ned til Antiochia.

Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og reiste fra Stad til Stad igjennem det galatiske Land og Phrygien, og bestyrkede alle Disciplene.

Men en Jøde, ved Navn Apollos, født i Alexandria, en veltalende Mand, som var forfaren i Skrifterne, kom til Ephesus.

Denne var nogenledes underviist om Herrens Vei; og som han var brændende i Aanden, talede og lærte han med Flid om Herren, enddog han kjendte alene Johannis Daab.

Denne begyndte og at tale frimodigen i Synagogen. Men der Aqvilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere.

Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;

thi kraftigen igjendrev han offentlig Jøderne og beviste af Skriften, at Jesus var Christus.