Paulus ønsker de Colossenser Naade
Paulus, ved Guds Villie Jesu Christi Apostel, og Broderen Timotheus,
til de Hellige i Colossæ, de troe Brødre i Christo: Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesu Christo!
Paulus takker Gud for deres gode Tilstand
Vi takke Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, idet vi altid bede for eder,
da vi have hørt om eders Tro i Christo Jesu og den Kjærlighed, I have til alle Hellige,
for det Haab, som eder er henlagt i Himlene, om hvilket I have allerede hørt i Evangeliets Sandheds Ord,
hvilket er kommet til eder, som og i den ganske Verden, og er frugtbringende og voxer, ligesom og iblandt eder fra den Dag af, I hørte og erkjendte den Guds Naade i Sandhed;
ligesom I og have lært af Epaphras, vor elskelige Medtjener, hvilken er en tro Christi Tjener for eder,
som ogsaa gav os eders Kjærlighed i Aanden tilkjende.
Paulus beder for deres Fremgang
Derfor aflade vi og ikke, fra den Dag, vi hørte det, at bede for eder, og begjære, at I maatte fyldes med hans Villies Erkjendelse i al Viisdom og aandelig Forstand,
at I kunne omgaaes værdigen for Herren til fuldt Velbehag, og være frugtbare paa al god Gjerning og voxe til Guds Erkjendelse;
styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde,
takkende Faderen, som gjorde os dygtige til de Helliges Arvedeel i Lyset,
som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,
i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
Paulus taler om Christi Person og Forligelses-Embede
han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte;
efterdi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter; alle Ting ere skabte ved ham og til ham;
og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;
og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, den Førstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle;
thi i ham behagede det Faderen, at al Fylde skulde boe,
og ved ham at forlige alle Ting, være sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod, ved ham.
Om deres Forligelse ved Christum, i hvis Naade de skulle blive bestandige, hvorpaa Paulus arbeider
Ogsaa eder, som fordum vare blevne fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,
haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
saafremt I ellers forblive i Troen, grundfæstede og stadige, og ikke lade eder rokke fra Evangeliets Haab, hvilket I have hørt, hvilket er prædiket for al Skabningen under Himmelen, (og) hvis Tjener jeg Paulus er bleven.
Nu glæder jeg mig i mine Lidelser for eder og opfylder det, som fattes i Christi Trængsler, i mit Kjød for hans Legeme, som er Menigheden,
hvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos eder, at opfylde Guds Ord,
den Hemmelighed, der var skjult for alle Tider og Slægter, men nu er aabenbaret for hans Hellige,
hvem Gud vilde tilkjendegive, hvilken denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt Hedningerne, nemlig Christus i eder, det Herlighedens Haab,
hvilken vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Viisdom, at vi kunde fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christo Jesu;
hvortil jeg og arbeider, stridende ved hans Kraft, som virker mægtigen i mig.