Verse 25

Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.

Referenced Verses

  • Åp 12:14 : 14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.
  • Dan 12:7 : 7 Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.
  • Dan 2:21 : 21 Thi han forandrer beleilige og bestemte Tider, han, som afsætter Konger, og som stadfæster Konger; han giver de Vise Viisdom, og dem Kundskab, som kjende Forstand.
  • Dan 12:11-12 : 11 Og fra den Tid, det daglige (Offer) bliver borttaget, og til man sætter den Vederstyggelighed, som ødelægger, (skal være) tusinde, to hundrede og halvfemsindstyve Dage. 12 Salig er den, som bier (derefter), og naaer til tusinde, tre hundrede, fem og tredive Dage.
  • 2 Tess 2:4 : 4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud.
  • Åp 11:2-3 : 2 Men Forgaarden udenfor Templet, gaa den forbi, og du skal ikke maale den, thi den er given Hedningerne; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrre tyve Maaneder. 3 Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle prophetere tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage, iførte Sække.
  • Jes 37:23 : 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
  • Åp 12:6 : 6 Og Qvinden flyede i Ørkenen, hvor hun haver et Sted, beredt af Gud, at de der skulle ernære hende tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage.
  • Dan 7:20 : 20 og om de ti Horn, som vare paa dets Hoved, og om det andet, som opkom, og for hvilke tre vare faldne; og dette var det Horn, som havde Øine og en Mund, som talede store Ting, og dets Udseende var større end de andres hos det.
  • Åp 13:5-9 : 5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder. 6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen. 7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk. 8 Og de skulle tilbede det, Alle, som boe paa Jorden, hvis Navne ikke, fra Verdens Grundvold blev lagt, ere skrevne i Lammets, det slagtedes, Livsens Bog. 9 Dersom Nogen haver Øren, han høre! 10 Dersom Nogen samler til Fængsel, han gaaer i Fængsel; dersom Nogen dræber med Sværd, ham bør det at dræbes med Sværd. Her er de Helliges Taalmodighed og Tro. 11 Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet, og talede som Dragen.
  • Åp 18:24 : 24 Og i den er Propheters og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
  • Åp 13:15-17 : 15 Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Aand, saa at Dyrets Billede endog kunde tale og gjøre, at hvilkesomhelst, der ikke vilde tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslaaes. 16 Og det gjør, at der gives Alle, baade de Smaae og de Store, baade de Rige og de Fattige, baade de Frie og Trællene, et Mærke i deres høire Haand eller i deres Pande, 17 og at Ingen kan kjøbe eller sælge, uden den, som haver Mærket eller Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
  • Åp 14:12 : 12 Her er de Helliges Taalmodighed, her ere de, som bevare Guds Befalinger og Jesu Tro.
  • Åp 16:6 : 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd.
  • Åp 17:6 : 6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
  • Dan 8:24-25 : 24 Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk. 25 Og efter hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storligen ophøie sig i sit Hjerte og fordærve Mange i (deres) Rolighed, og han skal staae imod Fyrsternes Fyrste, men sønderbrydes foruden Haand.
  • Dan 11:28 : 28 Og han skal vende tilbage til sit Land med stort Gods, og hans Hjerte (skal være) imod den hellige Pagt; og han skal udrette det og vende tilbage til sit Land.
  • Dan 11:30-31 : 30 Thi Kithims Skibe skulle komme imod ham, og han skal blive bedrøvet, og vende om, og blive vred paa den hellige Pagt, og udrette (det), og vende om, og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt. 31 Og der skulle staae Arme af ham og vanhellige Helligdommen (og) Befæstningen, og de skulle borttage det daglige (Offer) og sætte en Vederstyggelighed som Ødelægger.
  • Dan 11:36-38 : 36 Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort. 37 Og han skal ikke agte paa sine Fædres Guder, ei heller skal han agte paa yndelige Qvinder eller paa nogen Gud; thi han skal ophøie sig storligen over Alting. 38 Men Befæstningernes Gud skal han ære paa sit Sted, og den Gud, som hans Fædre ikke kjendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med kostelige Ting.
  • Dan 4:25 : 25 Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.
  • Dan 4:32 : 32 Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil.
  • Dan 7:8 : 8 Jeg agtede nøie paa Hornene, og see, et andet lidet Horn opkom imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og see, (der vare) Øine som Menneskens Øine paa dette Horn, og en Mund, som talede store Ting.
  • Åp 11:7-9 : 7 Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem, og overvinde dem og ihjelslaae dem. 8 Og deres Legemer (skulle ligge) paa den store Stads Gader, den, som i aandelig Mening kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor vor Herre er korsfæstet. 9 Og Nogle af Folkene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv, og ikke tilstede deres Legemer at lægges i Graven. 10 Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig, og de skulle sende hverandre Gaver, fordi disse to Propheter vare dem til Plage, som boe paa Jorden.
  • 1 Tim 4:1-3 : 1 Men Aanden siger klarligen, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføriske Aander og Djævles Lærdomme, 2 ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed, 3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
  • Åp 6:9-9 : 9 Og der det oplod det femte Segl, saae jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde. 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?