Verse 4

Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham.

Referenced Verses

  • 2 Mos 22:29 : 29 Du skal ikke tøve (at give) af din (Lades) Fylde og din (Perses) Væde; du skal give mig den Førstefødte af dine Sønner.
  • 2 Mos 23:19 : 19 Det Første, (nemlig) din Jords Førstegrøde, skal du føre til Herrens din Guds Huus; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
  • 3 Mos 23:10 : 10 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Naar I komme ind i det Land, som jeg vil give eder, og I høste dets Høst, da skulle I fremføre en Omer af det Første af eders Høst til Præsten.
  • 3 Mos 23:17 : 17 Af eders Boliger skulle I fremføre Bevægelsens Brød, der skal være to Brød af to Tiendeparter Meel, med Suurdeig skulle de bages; de ere en Førstegrøde for Herren.
  • 4 Mos 18:12-24 : 12 Alt det Bedste af Olie og alt det Bedste af ny Viin og Korn, (ja) deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det haver jeg givet dig. 13 Førstegrøderne af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skulle høre dig til; hver, som er reen i dit Huus, skal æde deraf. 14 Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til. 15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr. 16 Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering, for fem Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel; den er tyve Gera. 17 Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren. 18 Og deres Kjød skal høre dig til: ligesom Bevægelsens Bryst og som den høire Bov skal det høre dig til. 19 Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig. 20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn 21 Men see, jeg haver givet Levi Børn al Tienden i Israel til Arv, istedetfor deres Tjeneste, som de betjene, nemlig Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe. 23 Men Leviten, han skal betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste, og de skulle bære deres Misgjerning; (dette skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere, og de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn. 24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle opløfte for Herren til en Opløftelse, haver jeg givet Leviterne til Arv; derfor haver jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.
  • 5 Mos 26:9-9 : 9 Og han førte os til dette Sted, og han haver givet os dette Land, et Land, som flyder med Melk og Honning. 10 Og nu, see, jeg haver ført hid det Første af Landets Frugt, som du, Herre, haver givet mig; og du skal lade det blive for Herrens din Guds Ansigt, og tilbede for Herrens din Guds Ansigt.
  • 2 Krøn 31:4-9 : 4 Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov. 5 Og der det Ord kom ud (allevegne), gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og allehaande Indkomme af Marken, og de indførte Tiende af Alt i Mangfoldighed. 6 Og Israels og Judæ Børn, som boede i Judæ Stæder, de (indførte) ogsaa Tienden af stort Qvæg og smaat Qvæg, og Tienden af de hellige Ting, som vare helligede for Herren deres Gud; de indførte (det) og lagde Hobe ved Hobe. 7 I den tredie Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned fuldendte de det. 8 Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel. 9 Og Ezechias spurgte Præsterne og Leviterne om Hobene. 10 Og Asaria, den Ypperstepræst for Zadoks Huus, sagde til ham, ja han sagde: Siden man begyndte med at føre Opløftelsen til Herrens Huus, da have vi ædet og ere blevne mætte, og der er overblevet i Mangfoldighed: thi Herren haver velsignet sit Folk, saa at denne Hob er overbleven.
  • Neh 12:44-47 : 44 Og paa den samme Dag bleve Mænd beskikkede over Kammerne for Forraadet, for Opløftelserne, for den første (Frugt) og for Tienderne, til at samle i dem af Agrene ved Stæderne de Dele, (som ere beskikkede udi) Loven til Præsterne og Leviterne; thi Juda havde Glæde over Præsterne og over Leviterne, som stode (og tjente). 45 Og de toge vare paa deres Guds Varetergt og paa Renselsens Varetægt og Sangernes og Portnernes Varetægt, efter Davids (og) hans Søns Salomos Befaling. 46 Thi i Davids og i Asaphs Dage, fra fordum (Tid af, vare beskikkede) Øverster for Sangerne og Lovsangen og Taksigelserne til Gud. 47 Men al Israel gav Sangerne og Portnerne Dele i Serubabels Dage og Nehemias Dage, hver Dags Ting paa sin Dag; og de helliggjorde til Leviterne, og Leviterne helliggjorde til Arons Sønner.
  • Job 21:20 : 20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.