Verse 21
Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog.
Referenced Verses
- Jos 7:1-9 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn. 2 Og Josva udsendte Mænd fra Jericho mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem, sigende: Gaaer op og speider Landet; og de Mænd gik op og speidede Ai. 3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to tusinde Mænd eller ved tre tusinde Mænd drage op og slaae Ai; du skal ikke lade det ganske Folk bemøie sig derhen, thi de ere faa. 4 Saa droge af Folket op derhen ved tre tusinde Mænd, og de flyede for de Mænds Ansigt af Ai. 5 Og de Mænd af Ai sloge ved sex og tredive Mænd af dem, og forfulgte dem (fra) foran Porten indtil Sebarim, og de sloge dem der, hvor (Veien) gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand. 6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel; og de opkastede Støv paa deres Hoved. 7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen! 8 (Hør) mig, Herre! hvad skal jeg sige, efterat Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt? 9 Naar Cananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omgive de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gjøre ved dit store Navn? 10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt? 11 Israel har syndet, ja de have ogsaa overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja de toge ogsaa af det bandsatte (Gods), ja de stjal ogsaa, og løi ogsaa, og lagde det ogsaa iblandt deres Tøi. 12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staae for deres Fjenders Ansigt, de maae vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke ødelægge den Band midt ud af eder. 13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder. 14 Og I skulle føres tidlig frem efter eders Stammer; og det skal skee, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Slægterne, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Husene, og det Huus, som Herren rammer paa, det skal komme nær til efter Mændene. 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel. 16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og lod Israel komme nær til efter sine Stammer; og Judæ Stamme blev rammet. 17 Og han lod Judæ Slægt komme nær til, og Serahiternes Slægt blev rammet; og han lod Serahiternes Slægt komme nær til efter Mændene, og Sabdi blev rammet. 18 Og han lod hans Huus komme nær til efter Mændene, og Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, blev rammet. 19 Og Josva sagde til Achan: Min Søn, Kjære, giv Herren, Israels Gud, Ære, og giv ham Lov; og giv mig nu tilkjende, hvad du haver gjort, dølg det ikke for mig. 20 Og Achan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg, jeg syndede for Herren, Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg. 21 Thi jeg saae en god kostelig babylonisk Kappe iblandt Rovet, og to hundrede Sekel Sølv, og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og fik Lyst til dem og tog dem; og see, de ere skjulte i Jorden midt i mit Paulun, og Sølvet derunder. 22 Da sendte Josva Bud hen, og de løb til Paulunet; og see, det var skjult i hans Paulun, og Sølvet derunder. 23 Og de toge de Ting midt ud af Paulunet, og førte dem til Josva og til alle Israels Børn, og de lagde dem frem for Herrens Ansigt. 24 Saa tog Josva og al Israel med ham Achan, Serah Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen, og hans Sønner og hans Døttre, og hans Øxne og hans Asener og hans Faar, og hans Paulun og alt det, han havde, og de førte dem op i Achors Dal. 25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem. 26 Og de opreiste en stor Steenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin grumme Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Achors Dal indtil denne Dag.
- Esek 13:9 : 9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
- Mal 3:18 : 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
- Matt 24:51 : 51 og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
- Matt 25:32 : 32 Og alle Folk skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.
- Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
- Matt 25:46 : 46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.