Verse 2

Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende.

Referenced Verses

• Fork 2:17 : 17 Derfor hadede jeg Livet, thi den Gjerning (syntes) ond for mig, som skeer under Solen; thi det er alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
• Fork 9:4-6 : 4 Thi hvo er den, som kan undtages (derfra)? For alle dem, som leve, er der Haab; thi en levende Hund er bedre end en Løve, som er død; 5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt. 6 (Ja) baade deres Kjærlighed og deres Had og deres Avind er allerede forgangen, og de have ingen Deel ydermere i Verden i alt det, som skeer under Solen.
• Job 3:11-26 : 11 Hvorfor døde jeg (ikke) fra Moders Liv af? (hvorfor) udkom jeg af Livet og opgav (ikke strax) Aanden? 12 Hvorfor forekom Knæerne mig, og hvorfor er jeg opfostret med Bryst? 13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet, 14 med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder, 15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv; 16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset. 17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse. 18 Der have de Bundne Ro tillige, de høre ikke Trængerens Røst. 19 Der er Liden og Stor, og Tjeneren fri for sin Herre. 20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen? 21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer), 22 dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven, 23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham. 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet. 25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig. 26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.