I den tredie Maaned, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, paa denne samme Dag kom de i Sinai Ørk.

Thi de droge fra Rephidim og kom til Sinai Ørk, og leirede sig i Ørken; og der leirede Israel sig mod Bjerget.

Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:

I have seet, hvad jeg gjorde ved Ægypterne; og jeg opløftede eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig

Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.

Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.

Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.

Da svarede alt Folket tillige og sagde: Alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose førte igjen Folkets Ord for Herren.

Da sagde Herren til Mose: See, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og troe dig evindeligen; og Mose havde forkyndt Folkets Ord for Herren.

Og Herren sagde til Mose: Gak til Folket, og du skal hellige dem idag og imorgen; og de skulle toe deres Klæder.

Og de skulle være rede til den tredie Dag; thi paa den tredie Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øine paa Sinai Bjerg.

Og du skal sætte Folket Grændser omkring, sigende: Vogter eder at gaae op paa Bjerget og at røre ved dets Yderste; hver den, som rører ved Bjerget, skal visseligen dødes.

Ingen Haand skal røre ved det, men han skal visselig stenes eller skydes; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det ikke leve; naar Basunen lyder langsomt, skulle disse stige op paa Bjerget.

Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.

Og han sagde til Folket: Værer rede til tre Dage, og holder eder ikke til Qvinder.

Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren.

Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.

Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.

Og Basunens Lyd tog til og blev meget stærk; Mose talede, og Gud svarede ham lydeligen.

Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.

Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for at see, og Mange maatte falde af dem.

Ogsaa Præsterne, som komme nær til Herren, de skulle hellige sig, at Herren ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.

Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du, du vidnede for os og sagde: Sæt Grændser om Bjerget og hellige det.

Og Herren sagde til ham: Gak, stig ned, og du skal (siden) stige op, du, og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem, at opstige til Herren, at han ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.

Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.