Verse 12
Hun brændte af Kjærlighed mod de Assyrers Børn, (som vare) Fyrster og Forstandere, som vare nær, klædte med fuldkommen (Prydelse), Ryttere, som rede paa Heste, allesammen yndige unge Karle.
Referenced Verses
- 2 Kong 16:7-9 : 7 Saa sendte Achas Bud til Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn; kom op og frels mig af Kongen af Syriens Haand og af Israels Konges Haand, som have opreist sig imod mig. 8 Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk. 9 Og Kongen af Assyrien lød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damascus og indtog den, og førte dem bort til Kir; og han dræbte Rezin. 10 Da drog Kong Achas hen at møde Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, til Damascus, og han saae det Alter, som var i Damascus; da sendte Kong Achas Alterets Lignelse og dets Skikkelse til Uria, Præsten, efter alt dets Arbeide. 11 Og Præsten Uria byggede et Alter; efter Alt, som Kong Achas sendte fra Damascus, saa gjorde Uria, Præsten, indtil Kong Achas kom fra Damascus. 12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det. 13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret. 14 Men Kobberalteret, som (stod) for Herrens Ansigt, (tog han bort) og flyttede det fra Huset, at det ikke (skulde staae) imellem Alteret og imellem Herrens Huus; og han satte det op til Siden af Alteret mod Norden. 15 Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved.
- 2 Krøn 28:16-23 : 16 Paa den samme Tid sendte Kong Achas til Kongerne af Assyrien, at de skulde hjælpe ham. 17 Fremdeles vare og de Edomiter komne og havde slaget Juda og ført Nogle fangne bort. 18 Tilmed vare Philisterne indfaldne i Stæderne i det Lave og imod Sønden i Juda, og havde indtaget Beth-Semes og Ajalon og Gederoth og Socho og dens tilhørende (Byer), og Thimna og dens tilhørende (Byer), og Gimso og dens tilhørende (Byer), og de boede der. 19 Thi Herren ydmygede Juda for Achas, Israels Konges, Skyld, fordi han havde blottet Juda og forgrebet sig saare imod Herren. 20 Og Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, kom til ham; og han ængstede ham, men styrkede ham ikke. 21 Thi Achas tog en Deel af Herrens Huus og af Kongens Huus og af Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien (det), men han hjalp ham intet. 22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas. 23 Thi han offrede til Guderne i Damascus, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi de Konger af Syriens Guder have hjulpet dem, da vil jeg offre til dem, at de og maae hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.
- Esek 16:28 : 28 Og du bedrev Horeri med de Assyrers Børn, fordi du kunde ikke mættes; ja, du bedrev Horeri med dem, og blev dog ikke mæt.
- Esek 23:5-6 : 5 Og Ohola bedrev Horeri, (og antog Andre) i mit Sted, og brændte af Kjærlighed mod sine Bolere, mod de Assyrer, som vare nær hos, 6 mod dem, som vare klædte med blaat (Silke,) Fyrster og Forstandere, som vare allesammen yndige unge Karle, mod Ryttere, som rede paa Heste.
- Esek 23:23 : 23 (nemlig) Babels Børn og alle Chaldæer, Pekod og Schoa og Koa, (ja) alle Assurs Børn med dem, yndige unge Karle, Fyrster og Forstandere, allesammen Høvedsmænd og udvalgte (Mænd), som allesammen ride paa Heste.