Verse 3
Og du skal sige til Tyrus, som boer der, hvor Nedgangen er til Havet, som handler med Folk paa mange Øer: Saa sagde den Herre Herre: O Tyrus! du, du sagde: Jeg er fuldkommen i Deilighed.
Referenced Verses
- Esek 27:4 : 4 Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have fuldkommet din Deilighed.
- Esek 27:10-36 : 10 (De af) Persia og Lydia og Put vare i din Hær dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave (dig) din Prydelse. 11 Arvads Børn og din Hær vare paa dine Mure trindt omkring, og Gammadæer vare paa dine Taarne; de hængte deres Skjolde paa dine Mure trindt omkring, de fuldkommede din Deilighed. 12 Tharsis handlede med dig formedelst Mangfoldighed af allehaande Gods med Sølv, Jern, Tin og Bly, (som) de førte til dit Marked. 13 Javan, Thubal og Mesech, de vare dine Kræmmere; med Menneskesjæle og Kobberkar dreve de din Handel. 14 De af Thogarmas Huus, de førte Heste og Ryttere og Muulæsler til dit Marked. 15 Dedans Børn vare dine Kræmmere, din Haands Handel var paa mange Øer; de gjengave dig Horn af Elfenbeen og Ebentræ til Betaling. 16 Syria handlede med dig for dine Gjerningers Mangfoldigheds Skyld med Karbunkel, Purpur og stukket (Arbeide) og (kosteligt) Linned og Koraller og Krystal, (som) de førte paa dit Marked. 17 Juda og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; med Hvede af Minnith og Pannag og Honning og Olie og Balsam dreve de din Handel. 18 Damascus handlede med dig for dine Gjerningers Mangfoldigheds Skyld, for Mangfoldighed af allehaande Gods, med Viin af Helbon, og hvid Uld. 19 Og Dan og Javan-Mensal, de førte (Varer) paa dit Marked, skinnende Jern, Kasia og Calmus var i din Handel. 20 Dedan handlede med dig med kostelige Klæder til at ride paa. 21 Arabia og alle Fyrster af Kedar, de vare Kjøbmænd hos dig; med Lam og Vædere og Bukke, med dem have de handlet med dig. 22 Kræmmere af Scheba og Raema, de vare dine Kræmmere med det Ypperste af allehaande Urter og med allehaande dyrebare Stene og Guld, (som) de førte paa dit Marked. 23 Haran og Canne og Eden, Kræmmere af Scheba, Assur (og) Chilmad handlede med dig. 24 De vare dine Kræmmere med fuldkomne (Prydelser), i Pakker af blaat (Silke) og stukkede (Klæder), og med Skatkister med ypperlige (Klæder; og Varer), som vare bundne med Strikker og ipakkede i (Kister af) Ceder, (fandtes) iblandt dit Kjøbmandskab. 25 Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet. 26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet. 27 Dit Gods og dine Markedsvarer, din Handel, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som færdigede det, som var brudt paa dig, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare midt i dig, og al din Forsamling skulle falde midt i Havene paa dit Falds Dag. 28 For dine Styrmænds Skrigs Lyd skulle Forstanderne bæve. 29 Og de skulle nedstige af deres Skibe, alle, som tage fat paa Aarer, Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet; de skulle blive staaende paa Landet. 30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken. 31 Og de skulle gjøre sig heel skaldede over dig, og ombinde Sække, og græde over dig med en beskeligen (bedrøvet) Sjæl, med en bitter Hylen. 32 Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet? 33 Der dine Markedsvarer fremkom af Havene, mættede du mange Folk; med dit Godses og din Handels Mangfoldighed gjorde du Konger rige paa Jorden. 34 Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden. 35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet. 36 Kjøbmændene iblandt Folkene hvidslede over dig; du er bleven til Forskrækkelse, og du (skal) ikke (mere være til), indtil evig (Tid).
- Esek 28:2-3 : 2 Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte; 3 see, (fordi) du er klogere end Daniel, alt det, som er lønligt, kan man ikke skjule for dig;
- Esek 28:12-17 : 12 Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og du skal sige til ham: Saa sagde den Herre Herre: Du, som besegler en Sum, fuld af Viisdom og fuldkommen med Deilighed, 13 du var i Eden, (i) Guds Have, allehaande dyrebare Stene bedækkede dig, (nemlig) Sarder, Topas og Demant, Turkous, Onyx og Jaspis, Saphir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommers og dine Pibers Gjerning var hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt. 14 Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene. 15 Du var fuldkommen paa dine Veie, fra den Dag af du blev skabt, indtil Uretferdighed blev funden i dig. 16 De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene. 17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
- Åp 18:3 : 3 Thi af hendes Horeries giftige Viin have alle Folkeslag drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Kjøbmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
- Åp 18:11-15 : 11 Og Jordens Kjøbmænd skulle græde og sørge over hende, fordi Ingen mere kjøber deres Varer, 12 Varer af Guld og Sølv og dyrebare Stene og Perler og kosteligt Linklæde og Purpur og Silke og Skarlagen, og allehaande vellugtende Træ, og allehaande Arbeide af Elfenbeen, og allehaande Arbeide af kosteligt Træ og af Kobber og Jern og Marmor, 13 og Kaneelbark og Røgelser og Salve og Virak og Viin og Olie og fiint Meel og Hvede og Hornqvæg og Faar og Heste og Vogne og Slaver og Menneskesjæle. 14 Og Frugten, din Sjæl havde Lyst til, er vegen fra dig, og alt det Fede og Glimrende er vegen fra dig, og du skal ingenlunde finde det mere. 15 De, som handlede med disse Ting, som ere blevne rige ved hende, skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, og græde og sørge, sigende:
- Sal 50:2 : 2 Af Zion aabenbaredes Gud herligen, i en fuldkommen Deilighed.
- Jes 23:2-3 : 2 I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig, 3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
- Jes 23:8-9 : 8 Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet? 9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.
- Jes 23:11 : 11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
- Esek 26:17 : 17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.