| Bibelvers

Verse 26

Og hver den, som ikke gjør efter din Guds Lov og Kongens Lov, lad strax Dommen udføres over ham (derfor), enten til Døden, eller til Landflygtighed, eller til Straf paa Gods, eller til Baand (og Fængsel).

Referenced Verses

Esra 6:11 : 11 Fremdeles er der given Befaling af mig, at hvert Menneske, som forandrer denne Ting, af hans Huus skal udrives et Træ og opreises, saa han skal udslettes derpaa, og hans Huus skal gjøres til en Møgdynge derfor.
Sal 52:5 : 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
Dan 3:28-29 : 28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud! 29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.
Dan 6:26 : 26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!
2 Mos 21:1-9 : 1 Og disse ere de Love, som du skal sætte dem for. 2 Naar du kjøber en ebraisk Tjener, da skal han tjene sex Aar, og paa det syvende skal han udgaae fri for Intet. 3 Dersom han kom eenlig, da skal han udgaae eenlig; dersom han var en Hustrues Mand, da skal hans Hustru udgaae med ham. 4 Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig. 5 Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud, 6 da skal hans Herre, føre ham frem for Dommerne og holde ham op til Døren eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gjennemstinge hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham evindeligen. 7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae. 8 Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende. 9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret 10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt. 11 Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge. 12 Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes. 13 Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen. 14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe. 15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes. 16 Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes. 17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes. 18 Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs, 19 dersom han da kommer op igjen og gaaer om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog ham, være uskyldig; dog skal han betale hans Forsømmelse og aldeles lade ham læge. 20 Og naar Nogen slaaer sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kjep, at de døe under hans Haand, da skal det visseligen hevnes. 21 Dog dersom han bliver ved Live en Dag eller to Dage, da skal det ikke hevnes; thi det er hans Penge. 22 Og naar Mænd trættes til sammen og slaae en frugtsommelig Qvinde, og hendes Foster fødes, og der skeer ikke Ulykke, det skal visseligen straffes, eftersom Qvindens Mand paalægger ham, og han skal give efter Dommeres (Tykke).
3 Mos 20:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Og du skal sige til Israels Børn: Hvosomhelst af Israels Børn eller af den Fremmede, som er fremmed i Israel, der giver til Molech af sin Sæd, skal visseligen dødes; Folket i Landet, de skulle stene ham med Steen. 3 Og jeg, jeg vil sætte mit Ansigt imod den samme Mand, og jeg vil udrydde ham midt af sit Folk, fordi han gav til Molech af sin Sæd, til at gjøre min Helligdom ureen og at vanhellige mit hellige Navn. 4 Og dersom Folket i Landet seer igjennem Fingre med det samme Menneske, idet han gav til Molech af sin Sæd, at de slaae ham ikke ihjel, 5 da vil jeg, jeg sætte mit Ansigt imod det samme Menneske og imod hans Slægt, og vil udrydde ham og alle dem, som bedrive Horeri efter ham, at bedrive Horeri efter Molech, midt af deres Folk. 6 Og naar en Person vender sig til Spaaqvinderne eller til Tegnsudlæggerne, til at bedrive Horeri efter dem, da vil jeg sætte mit Ansigt imod den samme Person, og jeg vil udrydde ham fra sit Folk. 7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud. 8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige. 9 Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham. 10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes. 11 Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han haver blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visseligen dødes, deres Blod skal være over dem 12 Og ligger en Mand hos sin Søns Hustru, da skulle de begge visseligen dødes; de have gjort, en (skjændig) Beblandelse, deres Blod skal være over dem. 13 Og ligger en Mand hos en Mandsperson, som man ligger hos en Qvinde, da have de begge gjort en Vederstyggelighed; de skulle visseligen dødes, deres Blod skal være over dem. 14 Og tager en Mand en Qvinde og hendes Moder, det er en Skjændsel; de skulle brænde ham med Ild, ja dem (begge), og der skal ikke være (nogen) Skjændsel iblandt eder. 15 Og en Mand, som ligger hos et Bæst, skal visseligen dødes, og Bæstet skulle I dræbe. 16 Og en Qvinde, som kommer nær til noget Bæst, at det haver fælles med hende, den Qvinde skal du ihjelslaae, og Bæstet; de skulle visseligen dødes, deres Blod skal være over dem. 17 Og tager en Mand sin Søster, sin Faders Datter eller sin Moders Datter, og seer hendes Blusel, og hun, hun seer hans Blusel, det er en gruelig Ting, og de skulle udryddes for deres Folks Børns Øine; han blottede sin Søsters Blusel, han skal bære sin Misgjerning. 18 Og ligger en Mand hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sit Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk. 19 Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og om Faders Søsters Blusel; thi den (som gjør det) haver blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgjerning. 20 Og en Mand, som ligger hos sin Farbroders Hustru, han haver blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle døe barnløse. 21 Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse. 22 Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem, at det Land ikke skal udspye eder, som jeg vil føre eder ind udi, til at boe derudi. 23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem. 24 Men jeg siger eder: I skulle eie deres Land, og jeg vil give eder det til at eie det, et Land, som flyder med Melk og Honning; jeg er Herren eders Gud, som haver adskilt eder fra Folkene. 25 Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent. 26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til. 27 Og naar af Mand eller Qvinde nogen er en Spaamand eller Tegnsudlægger, de skulle visseligen dødes; man skal stene dem ihjel, deres Blod være over dem.
5 Mos 13:1-9 : 1 Naar en Prophet eller den, som drømmer en Drøm, staaer op midt iblandt eder og giver dig et Tegn eller en underlig Ting, 2 og det Tegn eller den underlige Ting kommer, som han sagde til dig, sigende: Lader os gaae efter andre Guder, som du ikke kjendte, og lader os tjene dem, 3 da skal du ikke lyde den samme Prophets Ord, eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl. 4 I skulle vandre efter Herren eders Gud, og frygte ham, og holde hans Bud, og høre paa hans Røst, og tjene ham, og hænge ved ham. 5 Men den samme Prophet eller den, som drømte den Drøm, skal dødes, fordi han haver talet om Afvigelse imod Herren eders Gud, som udførte eder af Ægypti Land, og forløste eder af Tjeneres Huus, at føre dig, bort fra den Vei, som Herren din Gud haver befalet dig at vandre paa; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig. 6 Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte, 7 af Folkenes Guder, som ere rundt omkring eder, (hvad enten) de ere nær ved dig eller langt fra dig, fra (den ene) Jordens Ende og til (den anden) Jordens Ende, 8 da samtyk ikke med ham og hør ham ikke, og dit Øie skal ikke spare ham, og du skal ikke skaane (ham) og ei skjule ham. 9 Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand. 10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal døe; thi han søgte at føre dig bort fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus; 11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder. 12 Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger: 13 Der ere nogle Mænd, Belials Børn, udgangne midt af dig, og forføre deres Stads Indbyggere og sige: Lader os gaae og tjene andre Guder, som I ikke kjende, 14 da skal du randsage og udforske og spørge flitteligen; og see, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er skeet midt iblandt eder, 15 da skal du visseligen slaae Indbyggerne i den samme Stad med skarpe Sværd, du skal ødelægge den og alt det, som er i den, og dens Fæ med skarpe Sværd. 16 Og du skal samle alt dens Rov midt paa dens Gade, og opbrænde det med Ild, baade Staden og alt dens Rov, Altsammen, for Herren din Gud; og det skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere. 17 Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre. 18 Thi du haver hørt Herrens din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig idag, at du skal gjøre det, som ret er for Herrens din Guds Øine.
2 Krøn 30:12 : 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.