Verse 6

Da sagde Rachel: Gud haver dømt mig og hørt ogsaa min Røst, og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan.

Referenced Verses

• Sal 35:24 : 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
• Sal 43:1 : 1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
• Klag 3:59 : 59 Herre! du saae Fortrædelighed imod mig; døm min Dom!
• 1 Mos 49:16-17 : 16 Dan skal dømme sit Folk som een af Israels Stammer. 17 Dan skal være (som) en Slange paa Veien, (som) en Piilstange paa Stien, som bed Hesten i Hælene, og dens Rytter faldt tilbage.
• 5 Mos 33:22 : 22 Og han sagde til Dan: Dan (skal være som) en Løveunge, som udspringer af Basan.
• 1 Mos 29:32-35 : 32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Fordi Herren haver sett paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig. 33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon. 34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi. 35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
• 1 Mos 35:25 : 25 Og Bilhas, Rachels Piges, Sønner vare: Dan og Naphthali.
• 1 Mos 46:23 : 23 Og Dans Søn: Husim.
• Jer 13:2 : 2 Og jeg kjøbte Bæltet efter Herrens Ord, og lagde det over mine Lænder.
• Jer 13:24 : 24 Derfor vil jeg lade adsprede dem som Halm, der henfarer for Veir af Ørken.
• Jer 15:14-20 : 14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder. 15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld. 16 Dine Ord ere fundne, og jeg haver ædet dem, og dit Ord var mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi jeg er kaldet efter dit Navn, Herre, Gud Zebaoth! 17 Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Bespottere eller frydede mig (med dem); jeg sad alene for din Haands Skyld, thi du haver fyldt mig med Harm. 18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige. 19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem. 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren.