Verse 13

Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),

Referenced Verses

  • Sal 84:2 : 2 Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
  • Sal 84:10 : 10 Gud! vort Skjold, see, og sku din Salvedes Ansigt.
  • Jer 17:21-27 : 21 Saa sagde Herren: Tager eder vare for eders Sjæle, og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og lader (den ikke) komme igjennem Jerusalems Porte. 22 Og udfører ingen Byrde af eders Huse om Sabbatens Dag, og I skulle ingen Gjerning gjøre; men I skulle helliggjøre Sabbatens Dag, saasom jeg bød eders Fædre. 23 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt. 24 Og det skal skee, om I høre mig, siger Herren, saa I ikke lade indkomme Byrde igjennem denne Stads Porte om Sabbatens Dag, men hellige Sabbatens Dag, saa at I ikke gjøre nogen Gjerning paa den, 25 da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen. 26 Og de skulle komme fra Judæ Stæder, og fra (dem, som ligge) omkring Jerusalem, og fra Benjamins Land, og fra det Lave, og fra Bjergene, og fra Sønden, de, som føre Brændoffer og Slagtoffer og Madoffer og Virak, og som føre Takoffer frem til Herrens Huus. 27 Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.
  • Åp 1:10 : 10 Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst, som en Basunes, der sagde:
  • Sal 27:4 : 4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
  • Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Jes 56:2-6 : 2 Saligt er det Menneske, som dette gjør, og det Menneskes Barn, som holder fast derved, som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og varer sin Haand, at den gjør slet intet Ondt. 3 Og den Fremmedes Søn, som haver føiet sig til Herren, skal ikke sige: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og den Gildede skal ikke sige: See! jeg er et tørt Træ. 4 Thi saa sagde Herren til de Gildede, som ville holde mine Sabbater og udvælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt: 5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes. 6 Og den Fremmedes Børn, som have føiet sig til Herren for at tjene ham og at elske Herrens Navn, at være hans Tjenere, hver (af dem), som holder Sabbat, at han ikke vanhelliger den, og holder fast ved min Pagt,
  • Sal 92:1-2 : 1 En Psalmesang paa Sabbatens Dag. 2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!
  • Sal 122:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
  • 2 Mos 20:8-9 : 8 (III.) Kom Sabbatens Dag ihu, at hellige den. 9 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte. 11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.
  • 2 Mos 31:13-17 : 13 Og du, tal til Israels Børn og siig: I skulle visseligen holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder, hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som eder helliger. 14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk. 15 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er Sabbatshvile, en Hellighed for Herren; hver den, som gjør Arbeide paa Sabbatsdagen, skal visseligen dødes. 16 Derfor skulle Israels Børn tage vare paa Sabbaten, at holde Sabbaten hos deres Efterkommere til en evig Pagt. 17 Den er et evigt Tegn imellem mig og imellem Israels Børn; thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, og paa den syvende Dag hvilede han og vederqvægede sig.
  • 5 Mos 5:12-15 : 12 Tag vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, saasom Herren din Gud haver budet dig. 13 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 14 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, (hverken) du, eller din Søn, eller din Datter, eller din Svend, eller din Pige, eller din Oxe, eller dit Asen, eller dit Bæst, eller din Fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du. 15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og Herren din Gud udførte dig derfra med en stærk Haand og med en udrakt Arm; derfor haver Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen.
  • Neh 13:15-22 : 15 I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise. 16 Derudi boede og (nogle) Tyrier, som førte Fisk og allehaande Varer; og de solgte (dem) paa Sabbaten til Judæ Børn og i Jerusalem. 17 Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag? 18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten. 19 Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag. 20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte allehaande Varer, om Natten udenfor Jerusalem, een Gang eller to. 21 Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten. 22 Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed.
  • 2 Mos 36:2-3 : 2 Og Mose kaldte ad Bezaleel og ad Oholiab og ad hver Mand, som var viis i Hjertet, som Herren havde givet Viisdom i sit Hjerte, hver, hvis Hjerte førte ham til at komme frem til Gjerningen, for at gjøre den. 3 Og de toge (det, som var) for Mose Aasyn, nemlig alt det Opløftelsesoffer, som Israels Børn fremførte, til Helligdommens Tjenestes Gjerning, til at gjøre den; og de fremførte endnu til ham en frivillig (Gave), hver Morgen.