Verse 15

Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.

Referenced Verses

  • Jes 61:7 : 7 For eders dobbelte Beskjæmmelse og derfor, at de have sjunget: Skjændsel var eders Deel, derfor skulle I eie en dobbelt Arvelod i deres Land, I skulle have evig Glæde.
  • Jer 30:17 : 17 Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.
  • Jes 65:18 : 18 Men glæder eder og fryder eder indtil evig (Tid ved det), som jeg skaber; thi see, jeg skaber Jerusalem til Fryd, og dens Folk til Glæde.
  • Jer 33:11 : 11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
  • Klag 1:1-2 : 1 Hvorledes sidder Staden (saa) eenlig, som havde meget Folk? den er som en Enke; (den, som var saa) stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er skatskyldig. 2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.
  • Åp 11:2 : 2 Men Forgaarden udenfor Templet, gaa den forbi, og du skal ikke maale den, thi den er given Hedningerne; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrre tyve Maaneder.
  • Åp 11:15-17 : 15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed. 16 Og de fire og tyve Ældste, som sadde for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende: 17 Vi takke dig, Herre! Gud den Almægtige, den, der er, og der var, og der kommer, fordi du haver taget din store Magt og regjerer.
  • Sal 78:60-61 : 60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene. 61 Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand.
  • Jes 1:7-9 : 7 Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget). 8 (Men) Zions Datter er bleven tilovers som en Hytte i en Viingaard, som en Nathytte i en Græskarhave, som en belagt Stad. 9 Dersom ikke den Herre Zebaoth havde ladet som et Lidet overblevet af os, (da) havde vi været som Sodom, (ja) været lignede ved Gomorra.
  • Jes 4:2 : 2 Paa den samme Dag skal Herrens Grøde være til Deilighed og til Herlighed, og Jordens Frugt til Ypperlighed og Prydelse hos de Undkomne i Israel.
  • Jes 6:12 : 12 Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.
  • Jes 35:10 : 10 Og Herrens Forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde (skal være) over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de bekomme, og Sorrig og Suk skulle flye (fra dem).
  • Jes 49:14-23 : 14 Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig. 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig. 16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig. 17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. 18 Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør. 19 Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte. 20 Dine Børn, som du var berøvet, skulle endnu sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, hold dig nær til mig, at jeg maa boe (hos dig). 21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse? 22 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene. 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
  • Jes 54:6-9 : 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud. 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer. 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer. 12 Og jeg vil sætte dine Vinduer af Krystal, og dine Porte af Rubinstene, og alle dine Landemærker af velbehagelige Stene. 13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred. 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.