Job bebreider sine Venner deres Daarlighed og ubillige Forhaanelse, og viser, at det pleiede at gaae den Gudfrygtige ilde, men den Ugudelige vel

Verse 1

Men Job svarede og sagde:

Verse 2

(I mene) sandeligen, at I ere (alene) Folk, og med eder skal Viisdommen døe.

Verse 3

Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

Verse 4

Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.

Verse 5

Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.

Verse 6

Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.

Han viser, at Alting er Guds vise og retfærdige Regjering at tilskrive, som gjør Alting efter sin behagelige Villie

Verse 7

Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);

Verse 8

eller tal til Jorden, og den skal lære dig (det), og Fiskene i Havet skulle fortælle dig (det).

Verse 9

Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?

Verse 10

i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.

Verse 11

Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

Verse 12

I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

Verse 13

Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

Verse 14

See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

Verse 15

See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

Verse 16

Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.

Verse 17

Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

Verse 18

Han løser Kongernes Baand, og binder et Bælte om deres Lænder (igjen).

Verse 19

Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.

Verse 20

Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

Verse 21

Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.

Verse 22

Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

Verse 23

Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.

Verse 24

Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,

Verse 25

at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.