Johannes 20:24
Men Thomas, En af de Tolv, — hvilket (Navn) betyder Tvilling — var ikke med dem, der Jesus kom.
Men Thomas, En af de Tolv, — hvilket (Navn) betyder Tvilling — var ikke med dem, der Jesus kom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Derfor sagde de andre Disciple til ham: Vi have seet Herren. Men han sagde til dem: Uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stukket min Finger i Naglegabet, og stukket min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.
26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!
27 Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.
28 Og Thomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!
29 Jesus siger til ham: Efterdi du haver seet mig, Thomas, haver du troet; salige ere de, som ikke have seet og dog troet.
30 Mange andre Tegn haver da Jesus ogsaa gjort for sine Disciples Aasyn, hvilke ikke ere skrevne i denne Bog.
1 Derefter aabenbarede Jesus sig atter for Disciplene ved Tiberias Sø; men han aabenbarede sig saaledes:
2 Simon Peder og Thomas, — hvilket betyder Tvilling — og Nathanael fra Cana i Galilæa, og Zebedæi (Sønner), og to andre af hans Disciple vare tilsammen.
15 og jeg er glad for eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det at I skulle troe; men lader os gaae til ham.
16 Da sagde Thomas — hvilket (Navn) betyder Tvilling — til sine Meddisciple: Lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.
17 Da Jesus kom, fandt han ham liggende allerede fire Dage i Graven.
18 Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder!
20 Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren.
8 Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede;
9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
10 Disciplene gik derfor atter hen til Deres.
39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.
40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
13 Og der de kom ind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve, Petrus og Jakobus, og Johannes og Andreas, Philippus og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon Zelotes, og Judas, Jakobi Broder.
22 Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden dette ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var traadt med sine Disciple ind i Skibet, men at hans Disciple alene vare farne bort,
24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
5 Thomas siger til ham: Herre! vi vide ikke, hvor du gaaer hen; og hvorledes kunne vi da vide Veien?
22 Judas — ikke Ischarioth — siger til ham: Herre! hvoraf kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?
24 der Folket nu saae, at Jesus ikke var der, ei heller hans Disciple, traadte og de ind i Skibene, og kom til Capernaum og søgte efter Jesum.
36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder!
37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
5 Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind.
6 Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge,
3 Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4 Men der det nu var blevet Morgen, stod Jesus paa Strandbredden; men Disciplene vidste ikke, at det var Jesus.
11 Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke.
12 Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
13 Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke.
14 Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon.
30 — Men Jesus var ikke endnu kommen ind i Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham. —
17 Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.
14 Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus.
18 og Andreas, og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jakobus, Alphæi Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites,
15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke.
3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme.
22 Da saae Disciplene paa hverandre og tvivlede, om hvilken han talede.
20 Men han svarede og sagde til dem: Een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet, (er det).
50 Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem:
12 Jesus siger til dem: Kommer, gjører Maaltid; men ingen af Disciplene turde spørge ham: Hvo er du? thi de vidste, at det var Herren.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
17 og de traadte ind i Skibet og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem.
18 Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage?