Verse 47

Asdod, dens tilhørende (Stæder) og dens Landsbyer, Assa, dens tilhørende (Stæder) og dens Landsbyer indtil Ægypti Bæk og det store Hav og Landemærket derhos.

Referenced Verses

  • Jos 15:4 : 4 Og det gaaer igjennem til Azmon, og udgaaer til Ægypti Bæk, og Landemærkets Udgang skal være til Havet; dette skal være eder Landemærket Sønder paa.
  • Dom 16:1-9 : 1 Og Samson gik til Assa, og han saae der en Qvinde, en Skjøge, og kom til hende. 2 Og man sagde til de Assiter: Samson er kommen hid, og de gik omkring og lurede paa ham den ganske Nat ved Stadsporten; men de vare stille den ganske Nat, sigende: Naar det bliver lyst imorgen, da ville vi slaae ham ihjel. 3 Og Samson laae indtil Midnatten, og han stod op om Midnat og tog fat paa Dørene af Stadens Port og paa begge Stolperne, og løftede dem op med Bommen og lagde dem paa sine Skuldre; og han bar dem op paa Bjergets Top, som er lige for Hebron. 4 Og det skede derefter, at han fik Kjærlighed til en Qvinde ved den Bæk Sorek; og hendes Navn var Dalila. 5 Og Philisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham og see, hvorudi hans store Kraft (bestaaer), og hvormed vi formaae Noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville give dig hver tusinde og hundrede (Sekel) Sølv. 6 Og Dalila sagde til Samson: Kjære, giv mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer), og hvormed du kan bindes, at man kan plage dig. 7 Og Samson sagde til hende: Dersom de bandt mig med syv grønne Bast, som ikke ere blevne tørre, da blev jeg svag og blev som et (andet) Menneske. 8 Da førte Philisternes Fyrster op til hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem. 9 Og hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den finder Ilden, og hans Kraft blev ikke kjendt. 10 Da sagde Dalila til Samson: See, du har bedraget mig og sagt Løgn for mig; Kjære, giv mig nu tilkjende, hvormed du kan bindes. 11 Og han sagde til hende: Dersom de bandt mig fast med nye Reb, med hvilke ikke er gjort nogen Gjerning, da blev jeg svag og blev som et (andet) Menneske. 12 Da tog Dalila nye Reb og bandt ham med dem, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og han sønderrev dem af sine Arme som en Traad. 13 Og Dalila sagde til Samson: Hidindtil haver du bedraget mig og sagt Løgn for mig, giv mig dog tilkjende, hvormed du kan bindes; og han sagde til hende: Dersom du vævede mine syv Hovedlokker om Væverstangen. 14 Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og foer hen med Vævernaglen og med Væverstangen. 15 Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer). 16 Men det skede, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden. 17 Og han gav hende sit ganske Hjerte tilkjende og sagde til hende: Der kom ikke Ragekniv paa mit Hoved, thi jeg er en Guds Nasiræer fra min Moders Liv; dersom jeg rages, da viger min Kraft fra mig, og jeg bliver svag og bliver som alle (andre) Mennesker. 18 Der Dalila saae, at han havde givet hende alt sit Hjerte tilkjende, da sendte hun hen og lod kalde Philisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han haver givet mig alt sit Hjerte tilkjende; da kom Philisternes Fyrster op til hende og førte Sølvet op i deres Haand. 19 Og hun lod ham sove paa sine Knæe, og kaldte ad en Mand og lod rage hans syv Hovedlokker af; og hun begyndte at plage ham, da var hans Kraft vegen fra ham. 20 Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham. 21 Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
  • Jer 47:1 : 1 Herrens Ord, som skede til Jeremias, Propheten, imod de Philister, førend Pharao slog Asa.
  • Jer 47:5 : 5 Asa er bleven skaldet, Askalon er udryddet, (ja) det Overblevne i deres Dal; hvor længe vil du saare dig?
  • Amos 1:6-7 : 6 Saa sagde Herren: For tre Assas Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have bortført (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse, at overantvorde dem til Edom. 7 Derfor vil jeg sende en Ild paa Assas Muur, og den skal fortære dens Paladser.
  • Sef 2:4 : 4 Thi Assa skal blive forladt, og Asklon skal blive aldeles øde; Asdod, den skal man om Middagen bortdrive, og Ekron skal oprykkes med Rod.
  • Apg 8:26 : 26 Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: Staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.
  • 2 Mos 23:31 : 31 Og jeg vil sætte dit Landemærke fra det røde Hav og indtil Philisternes Hav, og fra Ørken indtil Floden; thi jeg vil give Landets Indbyggere i eders Haand, og du skal uddrive dem fra dit Ansigt.
  • 4 Mos 34:5-6 : 5 Og Landemærket skal gaae omkring fra Azmon til Ægypti Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet. 6 Og (angaaende) Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder et Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.
  • Jos 13:3 : 3 fra Sihor, som (flyder) frem for Ægypten, og indtil Ekrons Landemærke mod Norden, som regnes til de Cananiter: de fem Philisters Fyrster, (som ere) den Assiter og den Asdoditer, den Askloniter, den Gathiter og den Ekroniter, og de Avim;